Isaan – Thailands glemte region
Rejsen Igennem Isaan
Kom med på en rejse til det oversete Thailand i den smukke Isaan region. Her bliver der tid smukke naturoplevelser og de historiske parker med gamle Khmer-templer. Rejsen starter i Bangkok, hvor du efter et par dage i byen drager mod nationalparken Khao Yai. Her oplever både du vinmarkerne og de idylliske omgivelser omkring parken med drypstensgrotter, flagermus hule.
I vil også have en dag, hvor I drager dybt ind i nationalparken, hvor den vilde natur med smukke bjerge, landskaber og udsigtspunkter. Ligesom turen går langs parkens floder og vandfald.
Som man forlader Khao Yai drager man rigtig ind i Isaan. Her vil du opleve de to historiske parker, Phanom Rung og Phimai. To gamle hindu-templer der går helt tilbage til Khmer-riget, hvor de var vigtige byer. Her er ganske få turister i denne del af landet og oplevelser er langt mere intim end mange af de store tempel-komplekser man oplever i Cambodja.
Du har undervejs en enkelt aften i storbyen Khon Kaen, hvor du kan nyde de mange markeder og god mad. Dagen efter går turen til Loei, en af Thailands smukkeste provinser, men samtidigt en af de mest oversete grundet den fjerne beliggenhed. Her vil I opleve maleriske Phu Pa Po, de smukke udsigtspunkter og store kalkstensklipper. Mens Loei udforskes, bor I i den charmerende lille by Chiang Kham.
Fra Chiang Kham vil du også opleve bjergsøen Huay Krating, hvor du kan nyde en rolig dag fra din egen tømmerflåde, nyde en god frokost og bade i søen. Der bliver også tid til at besøge små landsbyer, templer og specielle kalkstensformationer skabt af Mekong-flodens tidligere rute. Turen slutter i grænsebyen Nongkhai, hvor du kan opleve det travle havnemarked og den hyggelige by.
Sidste aften tager U nattoget til Bangkok, hvorfra ferien kan afslutte på en af Thailands strande.
Priser
Bambus Rejsers specialrejser er til Thailands oversete og sjældent besøgte dele af landet. Områder hvor kun de færreste turister finder frem til. Derfor er denne del af Thailand også meget anderledes at arrangere rejser til end resten af Thailand.
Ring eller skriv derfor, hvis du er interesseret i denne type af rejse og vi kan tage en snak og forventningsafstemning, for det er ikke som det Thailand de fleste kender.
Priser er inklusive
- Fly Danmark – Bangkok (t/r)
- Private transfers t/r fra lufthavn, samt imellem hoteller
- Privat rundrejse i Isaan m. engelsktalende guide
- 2 nætter Bangkok
- 9 dage / 8 nætter rundrejse m. privat engelsktalende guide
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
- Ingen skjulte gebyrer
Rejseplan for Isaan
Husk rejseplanen for Isaan er kun mit forslag, rejsen er din og alt kan ændres, rettes og tilpasses. Ring eller skriv endelig om dine ønsker og jeg udarbejder rejsen, som du ønsker.
Fra Bangkok kan I hurtigt komme til lækker afslapning på destinationer som Koh Samet, Rayong og Hua Hin.
Dag 1 - Afrejse
Afrejse fra Danmark.
Dag 2 - Ankomst Bangkok
Ankomst til Bangkok lufthavn. Her møder I jeres chauffør og bliver kørt med privat transport til jeres hotel.
Dag 3 - Bangkok
Dagen på egen hånd.
Dag 4 - Khao Yai
I bliver afhentet i Bangkok og kører mod Khao Yai National Park, hvor I besøger en lille vingård. Her har du mulighed for at se vinmarkerne, smage på vinen og selvfølgelig købe lidt med til den videre rejse. Til eftermiddagen kan du nyde en lækker frokost og et glas vin med en smuk udsigt.
Dagen fortsætter til en vulkansk drypstensgrotte, efterfulgt af flere flagermus huler, hvor du ved solnedgang kan se million af flagermus sværme ud til den natlige jagt. En ikke ufarlig jagt, da flere rovfugle lurer.
Dag 5 - Khao Yai
Tidlig morgen er det tid til at opleve nationalparken. I kører dybt ind i parken mod bjergene, hvor du kan opleve de bizarre bjergformationer, smukke landskaber og udsigtspunkter. Parken opleves langs stier, floder og vandfald og med mulighed for at se nogle af parkens vilde dyr. Khao Yai er hjem til mere end 200 vilde elefanter, hjorte, katte, gibboner og bjørne. Og alt afhængigt af sæsonen vil du opleve blomstrende træer, vilde orkideer og sjældne sommerfugle og oplevelsen af at være i junglen med de mange unikke lyde.
Dag 6 - Phanom Rung Historical Park
Efter dagens morgenmad fortsætter rejse til keramiklandsbyen Ban Dan Kwian. Potterne laves og forarbejdes i hånden, inden de brændes i store ovne. Et oplagt sted til en unik og særlig souvenir fra Thailand.
Som turen fortsætter mod den historiske park Phanom Rung, et gammelt hindu-tempel. Nyd turen langs de tørre rismarker og rolige landeveje her langt ude på landet. Et syn du vil se meget af, som du bevæger dig gennem Isaan. Phanom Rung er det største og bedst restaurerede af Thailands Khmer-monumenter. Det imponerende og smukke tempel-kompleks ligger i 400 meters højde på en udslukt vulkan og er en skøn rolig oplevelse da ganske få turister finder vej til denne del af Thailand.
Dag 7 - Phimai Historical Park
Turen fortsætter langt Isaans rolige landeveje og til den gamle ruin Phimai og den historiske park af samme navn. Templets historie går tilbage til det 12 århundrede og var i sin tid en vigtig Khmer-by forbundet med Angkor Wat i Cambodja. Her vil din guide forklare nærmere omkring hvordan de forskellige bygninger i templet blev brugt.
Du besøger også et nærliggende Banyan træk, som er mere end 300 år gammelt. Træet besøges dagligt af buddhister, som hædrer det religiøse træ. Turen fortsætter mod storbyen Khon Kaen, hvor I på vejen gør et stop i en mindre landsby, kendt for sine vævede silker med smukke mønstre. En oplagt souvenir.
Brug aftenen på egen hånd i Khon Kaen og besøg nogle af byens interessant markeder og gode spisesteder.
Dag 8 - Loei
I kører ud af Khon Kaen og mod den bjergrige provins Loei. En af Thailands smukkeste provinser, men ganske lidt besøgt grundet sin fjerne beliggenhed fra Thailands oftere benyttede rejseveje. Her vil du opleve bjergene og den smukke udsigt over kalkstensklipper, der rager højt op over rismarkerne. Du vil også opleve det maleriske Phu Pa Po.
Ruten vil være meget lokal og foregår med en lille traktor, hvor der undervejs er flere smukke udsigtspunkter. Det sidste stykke til toppen kan du gå til fods og du vil hurtigt nyde den lidt køligere temperatur i 800 meters højde. En smuk og fredelig beliggenhed.
Du overnatter i charmerende Chiang Khan.
Dag 9 - Huay Krating
Formiddagen er fri til at slappe af eller udforske byen på egen hånd. Om eftermiddagen besøger I bjergsøen Huay Krating i smukke omgivelser. Her kommer du om bord på en lille tømmerflåde som en longtail-boat skubber ud på søen. Her vil du have tid til at slappe af og svømme, ligesom du kan bestille en god frokost, som bliver serveret på din private tømmerflåde. Sidst på dagen kører I tilbage til Chiang Khan, hvor I kan bruge aftenen på egen hånd.
Dag 10 - Chiang Khan & Kaeng Kud Khoo
Dagen starter roligt ved solopgang med at deltage i at give almisse til de lokale munke. Her vil gæstehuset forklare ritualet og din rolle, hvor du donerer et morgenmåltid til munkene. Herefter følger din egen morgenmad på en lille lokal restaurant.
Herefter går turen til den mægtige Mekong-flod og med en bådtur når du udsigtspunktet Kaeng Khud Khoo. Her vil du kunne se det opdyrkede land på den thailandske side og den tætte regnskov på den laotiske side.
Her går turen også forbi små lokale templer og hyggelige landsbyer, hvor der også bliver tid til frokost. Du oplever også Ban Phu Park som er hjemsted for specielle stenformationer skabt af Mekong, da floden for længe siden havde en anden rute. Her kan der også findes gamle klippemalerier og arkæologiske fund tyder på at området har været vigtig 1500 til 4000 år før vores tidsregning.
Dagen slutter i Nongkhai, som I vil have tid til at udforske på egen hånd.
Dag 11 - Nongkhai
Rejsen rundt i Isaan er næsten slut. I bliver kørt mod Khon Kaen, en af Isaans fire store byer. Her kan byen udforskes i nogle timer, afhængigt af afgangen, eller der kan spises en frokost inden I flyver mod Bangkok. Fra Bangkok kører I imod Hua Hin, eller en af de andre destinationer, som byder på strande og afslapning for den sidste del af rejsen.
Dag 12 - Afgang mod kysten
Dagen på egen hånd.
Dag 13 - Afslapning på stranden
Dagen på egen hånd.
Dag 14 - Afslapning på stranden
Dagen på egen hånd.
Dag 15 - Afslapning på stranden
Dagen på egen hånd.
Dag 16 - Afslapning på stranden
Dagen på egen hånd.
Dag 17 - Afslapning på stranden
Dagen på egen hånd.
Dag 18 - Afgang hjem
I bliver afhentet på hotellet og kørt til Bangkok lufthavn med privat transport.
Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.