Skjulte perler og oversete egne i Thailand

Thailand er blandt verdens mest besøgte lande, men de fleste besøger de samme regioner eller destinationer.
Hvor finder du det Thailand, som de færreste oplever? Hvor skal du rejse for at komme væk fra turiststrømmene i Thailand?

Det er stadig muligt at rejse til Thailand og opleve landets rige historiske arv og fascinerende kultur. Bambus Rejsers specialrejser til Thailand går netop til disse egne. Det gælder, selvom mange øer ofte promoveres som fjerne fra turismen, men reelt ikke er det.

Den mindst besøgte del af Thailand er Nordøstthailand, Isaan, som ikke må forveksles med Nordthailand og bjergene. Isaan er den fattigste af Thailands fire regioner, og meget er anderledes, end du kender fra Thailand. En spændende destination, hvis du vil opleve Thailand uden turisterne.

De sydøstlige provinser Phatthalung og Nakhon Si Thammarat er et andet fascinerende rejsemål for specialrejser til Thailand, langt fra masseturismen i syd. Her kan du opleve de store vådområder, fiskeriet på stylter, hverdagen og den traditionelle livsstil i Sydthailand.

Der er én ting, du skal forvente på Bambus Rejsers specialrejser. Der er grænser for, hvor meget rejserne kan tilpasses. Her er langt til den velsmurte turismeindustri, man kender, og de lækre hoteller i høj klasse. Men netop dét er en del af charmen og præmissen, når man rejser væk fra det velkendte. Så vær klar på oplevelser langt fra det, du tidligere har prøvet i Thailand.

Vil du opleve det Thailand, som andre ikke ser? Kontakt Bambus Rejser, så tager vi en snak om dine forventninger.

Rejser til Isaan – Thailands uberørte region

Nordøstthailand, Isaan, er en af Thailands mindst besøgte regioner, selvom den rummer en fascinerende historie og unikke oplevelser. Navnet stammer fra Isanapura, hovedstaden i oldtidsriget Chenla – det rige, der senere blev til Khmer-riget og senere Cambodja. Historisk har Isaan mere til fælles med både Cambodja og Laos end resten af Thailand, både etnisk, sprogligt og kulturelt.

Mens Thailands mest kendte destinationer tiltrækker millioner af turister, forbliver Isaan næsten uberørt. Mindre end 1 % af de udenlandske rejsende finder vej hertil, og endnu færre udforsker regionen i dybden. De fleste er backpackere, der kun ser Isaan gennem bussens eller togets vindue på vej mod Laos – uden nogensinde at stoppe op og opleve regionen.

Hvordan adskiller Isaan sig fra resten af Thailand? Jorden er mere sandet og mindre frodig. Klimaet er varmere og tørrere, mens livet er hårdere her i Thailands fattigste region. Sproget er anderledes, tættere på laotisk end thai og kendt som Isan-thai. Maden er anderledes, kendt i resten af Thailand for sin stærke og smagfulde karakter. Selv risen skiller sig ud – med klisteris som en fast del af den lokale madkultur.

Med sine dybe historiske bånd til Cambodja og særligt Laos har Isaan kun været en del af Thailand i lidt over 200 år. Regionen byder på søvnige byer langs Mekong, smukke nationalparker, storslåede Khmer-ruiner, imponerende templer og en mangfoldighed af enestående festivaler. Natmarkederne er i særklasse med fremragende madoplevelser og her er langt mellem turister.

Vil du opleve en anderledes side af Thailand? En rejse til Isaan giver et indblik i en del af Thailand, som få kender og endnu færre besøger – og Bambus Rejser har et personligt og indgående kendskab til Isaan. Kontakt mig gerne, hvis du vil høre mere.

Oplev det fjerne Thailand langs Mekongfloden, hvor du kan udforske både storbyer og små, søvnige Mekong-byer. Du oplever de store floder samt smukke, men anderledes nationalparker. Rejsen går forbi Ban Chiang, et fascinerende UNESCO-verdensarvssted, der har ændret synet på Sydøstasien. Du besøger desuden storbyen Khon Kaen og den smukke lotus-sø i Udon Thani.

Tag på en rejse, hvor du oplever en af Thailands største og ældste nationalparker, Khao Yai. Du besøger også de historiske parker med gamle Khmer- og hinduistiske templer, Phanom Rung og Phimai. Til sidst rejser du til den fjerne og smukke Loei-provins, som byder på imponerende naturoplevelser, den charmerende by Chiang Khan og grænsebyen Nong Khai.

Oplev et andet Sydthailand – væk fra turiststrømmene

Sydthailand er den region i Thailand, hvor turismen er mest synlig, hvilket gør de skjulte perler endnu mere unikke for den, der søger noget særligt. Sydthailands popularitet overrasker nok få med sine smukke bounty-øer, den fascinerende Phang Nga-bugt og smukke nationalparker. Det er netop disse attraktioner, der gør området så eftertragtet, hvor du samtidig har alle bekvemmeligheder, lækre overnatningsmuligheder og adgang til regionens mange oplevelser.

Alligevel findes der et hjørne af Sydthailand, hvor du stadig kan rejse langt væk fra turiststrømmene og komme tæt på den lokale kultur. Her kan du opleve livet, som det traditionelt er blevet levet, langt fra turismens hotspots. Det gælder særligt de oversete sydvestlige provinser Phatthalung og Nakhon Si Thammarat.

Her kommer du tæt på den lokale livsstil og oplever Sydthailand langt fra de tropiske øer og masseturisme, mens du udforsker de store vådområder, fiskeriet på stylter og landbrugslivet. Her ser du vandbøflerne i deres rette element og det rige fugleliv på søerne og i vådområderne. Du kan også opleve historiske byer som Nakhon Si Thammarat med sine gamle traditioner og kunsthåndværk.

Ønsker du en specialrejse til Sydthailand, hvor det oprindelige liv stadig findes? Så kan rejsen altid afsluttes med moderne komfort, afslapning og badeferie på en af Thailands smukke øer. Kontakt mig, så vi kan tale om mulighederne og dine ønsker.

I det Sydthailand, som andre overser, venter Sydøstasiens største indlandshav, idylliske fiskerlandsbyer på stylter og en kultur, der sjældent opleves. Udforsk vådområdernes dyreliv og vandbøflernes hverdagsliv i deres rette element. Besøg historiske byer, opdag kunsthåndværk, smag den lokale mad og oplev et Sydthailand, som det var før turismens ankomst.

Vil du opleve det ukendte Thailand?

Vil du opleve Thailand på en måde, som få andre gør? Hos Bambus Rejser hjælper jeg dig med at planlægge en rejse til landets oversete regioner – fra Isaan i Nordøstthailand til Sydthailands traditionelle kultur og natur.

Ønsker du blot et par dage væk fra de typiske turistdestinationer, kan Bambus Rejser også arrangere mindre afstikkere til oversete egne af Thailand. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dine ønsker.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale om dine rejseønsker.

Ring på 70 40 42 45

Email post@bambusrejser.dk