Sydthailand langt fra turismen – kultur og natur
Skjulte oplevelser i Sydthailand – en side af landet, andre ikke ser
Sydthailand rummer nogle af Thailands mest ikoniske landskaber, men det er også en af de mest besøgte dele af landet. Vil du opleve en anden side af regionen, hvor natur og kultur stadig er intakt? Det kan stadig lade sig gøre. Her finder du vådområder med vandbøfler, fiskere på stilthuse og fiskerlandsbyer, hvor livet leves i et roligt tempo og traditionelt uden turismen.
Rejsen begynder i Phatthalung, hvor du oplever Talae Noi, et af Thailands største vådområder. Her sejler du gennem et hav af lotusblomster, ser fiskere på deres styltede fiskeplatforme og vandbøfler bade i det lave vand.
Videre til Nakhon Si Thammarat, en af Thailands ældste byer, hvor du besøger historiske templer, bymuren og det berømte skyggedukkemuseum. Her oplever du også den lokale produktion af pons-trommer og spiser frokost på en af byens traditionelle caféer.
I Kiriwong, kendt for sin rene luft og Khao Luang-bjergenes grønne omgivelser, bor du tæt på floder og vandfald. Deltag i lokalt kunsthåndværk, lær at lave mangosteen-sæber, smag frisk frugt fra nærliggende plantager og tag en svømmetur i det krystalklare vand.
Dagen afsluttes med en tur på det lokale marked, hvor du kan købe håndlavede souvenirs, tekstiler farvet med naturlig bark, og opleve en autentisk thailandsk markedsstemning.
Rejsen slutter med ren afslapning ved Sydthailands smukke strande. Ruten kan tilpasses efter dine ønsker og årstiden, for rundrejsen kan gennemføres hele året og der er næsten altid nogle øer, hvor du kan slutte af med sol og strand.
Priser
Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Skriv blot, hvis du er interesseret i et øhop i Thailand – rejsen kan sammensættes nøjagtigt, som du ønsker.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud.
Derudover har faktorer som sæsonoverlap, hoteller, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet også indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Fly indenrigs*
- Transfers fra lufthavnen, samt imellem hoteller (t/r)
- Valgfrit antal nætter i Thailand
- Overnatninger i Bangkok
- 7 dage / 6 nætter rundrejse m. privat engelsktalende guide
- Valgfrit antal nætter strandferie
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
- Ingen skjulte gebyrer
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.
Rejseplan for Thailand langt fra turismen
Husk, at rejseplanen for Sydthailand langt fra turismen kun er mit forslag – rejsen er din, og alt kan ændres, rettes og tilpasses. Ring eller skriv endelig, så udarbejder jeg rejsen, præcis som du ønsker det – måske med en afslutning på det lækre Avani Koh Lanta.
Dag 1 - Afrejse
Afrejse fra Danmark.
Dag 2 - Ankomst Thailand
Ankomst i Thailand. Du møder din chauffør og bliver kørt med privat transport til dit hotel i Bangkok.
Dag 3 - Bangkok
Dagen på egen hånd.
Dag 4 - Afgang til Hat Yai og videre til Talae Noi
Du kører med privat transport til Bangkoks lufthavn og flyver til Hat Yai.
Ved ankomst møder du din lokale guide og chauffør. Du kører mod Phatthalung, hvor du langs vejen kan se landdistrikterne og de store vådområder. Resten af dagen er på egen hånd, hvor du kan udforske området omkring Talae Noi, se vandbøflerne i deres rette element og slappe af i de smukke omgivelser.
Dag 5 - Phatthalung
Tidligt op og afsted mod molen. Herfra oplever du livet på Talae Noi, langt fra turismen. Du vil se et rigt fugleliv, vandbøfler, der nyder vandet og livet, samt fiskere og deres stilthuse på vandet.
Efter morgenmaden går turen igen ud i landsbysamfundet, hvor du bliver klogere på det liv, mange lever i Thailand langt fra turismen. Her oplever du landbruget, kunsthåndværk af sivgræs, et måltid med den lokale brune ris og meget mere.
Dag 6 - Nakhon Si Thammarat
Du bliver kørt med privat transport og guide mod historiske Nakhon Si Thammarat, en af landets ældste byer. Undervejs stopper du ved en landsby, der specialiserer sig i at lave de traditionelle pons-trommer, “Klong Pon”. Til frokost spiser du på en af byens gamle og lettere berømte caféer.
Om eftermiddagen tager du på en rundtur til byens højdepunkter, hvor du oplever templer, bymuren og gamle religiøse steder.
Dag 7 - Nakhon Si Thammarat
En rolig dag, hvor du besøger byens berømte skyggedukkemuseum og det spændende National Museum of Nakhon Si Thammarat samt nogle af byens mange historiske steder for at blive klogere på den lokale kultur og historie.
Husk, at Nakhon Si Thammarat er en af Sydthailands vigtigste historiske byer og har en lang og rig historie – men meget overset blandt udenlandske besøgende.
Dag 8 - Baan Kiriwong
Efter morgenmaden kører du mod landsbyen Kiriwong og tjekker ind på et lokalt resort. Kiriwong ligger idyllisk i smukke og rolige omgivelser, omgivet af Khao Luang-bjergene, skov, floder og sjældne orkideer.
Kiriwong byder på mange forskellige oplevelser. Du kan se produktionen af drømmefangere, opleve hvordan tekstiler farves med bark fra træer, hjælpe med at lave de kendte mangosteen-sæber eller blive klogere på det lokale landbrug og smage frisk frugt. Her er også rig mulighed for at finde eller lave en lille souvenir, nyde de skønne omgivelser og få et dybere indblik i Thailand.
Dag 9 - Baan Kiriwong
Endnu en rolig dag, hvor du kan nyde landsbyen og dens smukke omgivelser. Besøg det nærliggende vandfald for en afslappende svømmetur i naturen og oplev skovens ro som en anderledes form for “stranddag”.
Senere kan du tage forbi det lokale marked, hvor du finder et bredt udvalg af lokale produkter til salg. Det er en lidt anderledes shoppingoplevelse, men med garanti en chance for at opdage noget spændende.
Dag 10 - Afgang mod strandene
Efter morgenmaden er det tid til at køre mod Sydthailands skønne strande. Mulighederne er mange, og du kan nyde din strandferie præcis, hvor du ønsker.
Dag 11 til 17 - Afslapning på stranden
Dagene på egen hånd.
Dag 18 - Hjemrejse
Du bliver afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen med privat transport.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.