Øhop i Sydthailand

Et øhop i Sydthailand byder på nogle svære valg, for antallet af øer og mulige kombinationer er utallige. Det vigtigste er først og fremmest at finde ud af, hvad du søger. Skal det være det rolige og tilbagelænede Koh Lanta med lange strande, tæt mangroveskov og små byer? Eller de små bountyøer ud for Trang-provinsen som Koh Mook, Koh Ngai og Koh Kradan – små, isolerede øer med hvide sandstrande og ren afslapning?

Søger du masser af liv og alle bekvemmeligheder, er Koh Phi Phi Don et oplagt valg blandt de mindre øer. Hvis du ikke er til travlhed, findes der stadig isolerede strande på øen, hvorfra du let har adgang til de andre smukke øer i Koh Phi Phi-øgruppen. Alternativt kan du søge mod Koh Yao Noi og Koh Yao Yai – to af Phang Nga-bugtens mindst udviklede øer. Koh Yao Noi er kendt for sin smukke natur og sine luksuriøse resorts, mens den mindre udviklede Koh Yao Yai byder på afsides resorts og vild, uspoleret natur.

Faktisk kan et øhop i Sydthailand også tage udgangspunkt på fastlandet. Du kan bo ved den rolige Tubkaek-strand med smuk udsigt til øerne i Phang Nga-bugten, den lille skjulte Railay Beach eller i Ao Nang, hvis du ønsker mere byliv. Fra fastlandet i Krabi kan du tage på et utal af øhop til områdets små øer, hvor du kan snorkle, bade og nyde de skønne omgivelser.

Et øhop i Sydthailand byder på så mange muligheder, at jeg kunne fylde hele hjemmesiden med forskellige kombinationer. Men i stedet – giv mig et kald eller send en besked om, hvad du søger og ønsker, så finder vi den rette løsning sammen.

Priser

Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Skriv blot, hvis du er interesseret i et øhop i Thailand – rejsen kan sammensættes nøjagtigt, som du ønsker.

Hvorfor ingen priser online?

Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud.

Derudover har faktorer som sæsonoverlap, hoteller, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet også indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser er inklusive

  • Fly Danmark – Thailand (t/r)*
  • Transfers fra lufthavnen, samt imellem hoteller (t/r)
  • Valgfrit antal nætter i Thailand
    • Overnatninger på Koh Lanta
    • Overnatninger på Koh Ngai
    • Overnatninger på Koh Mook
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
  • Ingen skjulte gebyrer
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

Rejseplan for øhop i Sydthailand

Husk, at rejseplanen for øhop i Sydthailand kun er mit forslag – rejsen er din, og alt kan ændres, rettes og tilpasses. Ring eller skriv endelig med dine ønsker, så udarbejder jeg rejsen præcis, som du ønsker.

Afrejse fra Danmark

Ankomst til Thailand. Her møder du din chauffør og kører med privat transport til dit resort på Koh Lanta.

Dagene på egen hånd.

Du bliver afhentet på hotellet og kørt til molen. Herfra sejler du til dit hotel på Koh Ngai.

Dagene på egen hånd.

En repræsentant fra hotellet viser dig ned til båden, og du sejler til Koh Mook.

Dagene på egen hånd.

En repræsentant fra hotellet viser dig ned til båden, og du sejler til Koh Lanta. Her møder du din chauffør, der kører dig til lufthavnen med privat transport.

Send besked
Spørgsmål?

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.