Nordthailands bjerge og store byer
Oplev Nordthailands bjerge og byer
Ved ankomsten til Chiang Rai er du for alvor nået til Nordthailands bjerge. Thailands nordligste storby byder på en helt anderledes oplevelse end de øvrige byer i nord. Byen er hjem for mange etniske minoriteter, der er tilflyttet fra de omkringliggende bjerge – noget, der skaber spændende madoplevelser, livlige markeder og smukt kunsthåndværk. Chiang Rai er det ideelle udgangspunkt for at udforske The Golden Triangle, gamle Chiang Saen ved Mekongfloden, travle grænsebyer og meget mere. Valget er dit.
Undervejs gør du stop i en etnisk Lisu-landsby, hvor du kommer tæt på landsbylivet i en idyllisk landsby omgivet af rismarker og frugtplantager. Den lokale guide viser dig rundt og fortæller om livet her. Om aftenen nyder du et godt lokalt måltid og overnatter i gæstehytterne.
Rejsen fortsætter til Chiang Mai, den tidligere hovedstad i Lanna-riget – en sprudlende bjergby, hvor folk fra hele verden slår sig ned. Byen blev grundlagt i 1296 og kunne helt frem til 1920’erne kun nås via floder og elefantryg, hvilket har hjulpet med at bevare dens særpræg. Historien ses tydeligt i den store bymur og voldgrav, de smalle gader og de mange gamle templer og ruiner. Byen er spækket med hyggelige caféer, spisesteder, markeder og barer. De omkringliggende provinser byder på spændende muligheder for samfundsbaseret turisme, som du oplever med vind i håret fra en “luksus-tuktuk”.
Dit bjerg-eventyr afrundes med en togrejse fra Chiang Mai til Bangkok. Her rejser du gennem bjergene og videre ned over landets frodige, centrale sletter fyldt med rismarker. Undervejs nyder du de smukke landskaber – og ser nok rismarker til en livstid.
Ferien afsluttes med strand og afslapning på en destination efter dit eget valg.
Priser
Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Skriv blot, hvis du er interesseret i et øhop i Thailand – rejsen kan sammensættes nøjagtigt, som du ønsker.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud.
Derudover har faktorer som sæsonoverlap, hoteller, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet også indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Fly indenrigs*
- Transfers fra lufthavnen, samt imellem hoteller (t/r)
- Valgfrit antal nætter i Thailand
- Overnatninger i Chiang Mai
- Overnatninger i Chiang Rai
- Overnatning på Homestay
- Overnatninger strandferie
- Morgenmad dagligt
- Nævnte ekskursioner på privat basis
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
- Ingen skjulte gebyrer
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.
Rejseplan for Nordthailands bjerge
Husk, at rejseplanen for Nordthailands bjerge kun er mit forslag – rejsen er din, og alt kan ændres, rettes og tilpasses. Ring eller skriv endelig med dine ønsker, så udarbejder jeg rejsen præcis, som du ønsker.
Dag 1 - Afrejse
Afrejse fra Danmark.
Dag 2 - Ankomst Thailand og streetfood-tur
Du møder din chauffør på hotellet og bliver kørt med privat transport til Chiang Rai.
Chiang Rai er hjem for mange etniske minoriteter, hvilket har skabt en unik streetfood-scene. Om aftenen tager du med en guide ud for at opleve byens berømte templer og seværdigheder, mens du undervejs smager dig gennem lokale streetfood-specialiteter.
Inkl. streetfood.
Dag 3 og 4 - Chiang Rai
Dagene på egen hånd.
Dag 5 - Homestay
Du kører fra Chiang Rai mod en etnisk Lisu-landsby, hvor du møder den lokale guide, som viser dig rundt i sin idylliske landsby, smukt beliggende mellem rismarker og frugtplantager. Her får du et indblik i livet i en Lisu-landsby og i Thailands bjerge.
Du overnatter i en af landsbyens fine, små gæstehytter.
Inkl. aftensmad.
Dag 6 - Afgang til Chiang Mai
Du bliver afhentet af din chauffør og kørt med privat transport til Chiang Mai.
Dag 7 - Mae Wang
Oplev smukke Mae Wang med vind i håret fra bagsædet af en “luksus-tuktuk” med din private guide. Dagen tager dig ad små veje forbi afsidesliggende templer, skovvandfald, små landlige bjergstammelandsbyer og samfundskooperativer. Derudover kan du nyde et roligt flodkrydstogt på en bambusflåde.
Inkl. frokost.
Dag 8 - Chiang Mai
Dagen på egen hånd.
Dag 9 - Togtur gennem Thailands centrale sletter
Du møder din chauffør på hotellet og bliver kørt til togstationen. Herfra tager du toget gennem Thailands frodige centrale sletter fyldt med rismarker.
Ved ankomsten til hovedbanegården i Bangkok møder du din chauffør, som kører dig til en stranddestination efter dit valg.
Dag 10 til 14 - Strandferie
Nyd strandene på egen hånd.
Dag 15 - Hjemrejse
Du bliver afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen med privat transport.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.