Nordthailand – Chiang Mai, Chiang Rai og Nan
Nordthailand med Chiang Mai, Chiang Rai og Nan
Start i fantastiske Chiang Mai, den tidligere hovedstad i Lanna-riget – en bjergby, som folk fra hele verden flytter til, og ikke uden grund. Byen blev grundlagt i 1296, og helt frem til 1920’erne kunne den kun nås via floder og elefantryg, hvilket har gjort det muligt for den at bevare sit særpræg og sin lokale kultur. Historien er tydelig i den store bymur og voldgrav, de små gader samt de mange gamle templer og ruiner. Her finder du hyggelige caféer, spisesteder, markeder, barer og et livligt natteliv. De omkringliggende provinser byder på spændende samfundsbaseret turisme, smukke landdistrikter, små landsbyer og oversete templer.
I Chiang Rai, Nordthailands nordligste storby, mærker du en helt anden stemning. Byen er hjemsted for mange etniske minoriteter fra bjergene, som har bosat sig her – noget, der skaber interessante madoplevelser, livlige markeder og smukt kunsthåndværk. Byen er også den ideelle base for at udforske “The Golden Triangle”, gamle Chiang Saen ved Mekongfloden, travle grænsebyer og socioøkonomiske udviklingsprojekter.
Den sidste by er den lille, fjerne Nan, smukt beliggende i en skovklædt dal ved Nan-flodens bred. Byen nås ad en af Thailands smukkeste ruter gennem bjergene, og man fornemmer straks, hvor afsides og isoleret dette lille kongerige har været i flere hundrede år. Få udenlandske turister finder hertil, og engelsk er sjældent udbredt, men med lidt tålmodighed venter en enestående oplevelse. Nan er noget helt for sig.
Ferien afsluttes med afslapning og skønne strande mod syd.
Priser
Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Skriv blot, hvis du er interesseret i et øhop i Thailand – rejsen kan sammensættes nøjagtigt, som du ønsker.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud.
Derudover har faktorer som sæsonoverlap, hoteller, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet også indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Fly indenrigs*
- Transfers fra lufthavnen, samt imellem hoteller (t/r)
- Valgfrit antal nætter i Thailand
- Overnatninger i Chiang Mai
- Overnatninger i Chiang Rai
- Overnatninger i Nan
- Overnatninger strandferie
- Morgenmad dagligt
- Nævnte ekskursioner på privat basis
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
- Ingen skjulte gebyrer
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.
Rejseplan for Northailand
Husk, at rejseplanen for Nordthailand kun er mit forslag – rejsen er din, og alt kan ændres, rettes og tilpasses. Ring eller skriv endelig med dine ønsker, så udarbejder jeg rejsen, præcis som du ønsker.
Dag 1 - Afrejse
Afrejse fra Danmark.
Dag 2 - Ankomst Thailand
Ankomst i Thailand. Du møder din chauffør i lufthavnen og bliver kørt med privat transport til dit hotel.
Dag 3 og 4 - Chiang Mai
Dagene på egen hånd.
Dag 5 - Mae Wang
Oplev smukke Mae Wang med vind i håret fra bagsædet af en “luksus-tuktuk” med din private guide. Dagen tager dig ad små veje forbi afsidesliggende templer, skovvandfald, små landlige bjergstammelandsbyer og samfundskooperativer. Derudover kan du nyde et roligt flodkrydstogt på en bambusflåde.
Inkl. frokost.
Dag 6 - Afgang til Chiang Rai og streetfood-tur
Du møder din chauffør på hotellet og bliver kørt med privat transport til Chiang Rai.
Chiang Rai er hjem for mange etniske minoriteter, hvilket har skabt en unik streetfood-scene. Om aftenen tager du med en guide ud for at opleve byens berømte templer og seværdigheder, mens du undervejs smager dig gennem lokale streetfood-specialiteter.
Inkl. streetfood.
Dag 7 og 8 - Chiang Rai
Dagene på egen hånd.
Dag 9 - Afgang til Nan
Gør dig klar til en af Thailands smukkeste køreture. Turen fra Chiang Rai til Nan er en oplevelse i særklasse. Du bliver afhentet på hotellet af din chauffør og kørt med privat transport til Nan.
Dag 10 - Kaffeplantager i Nan´s bjerge
Endnu en dag i bjergene venter med din private guide. Her kan du nyde de naturskønne omgivelser og smage den berømte Nan-kaffe. I 2018 blev områdets robusta-kaffe kåret som verdens bedste, men i Danmark overses denne bønnesort ofte til fordel for den “finere” arabica-bønne.
Dag 11 - Nan
Dagen på egen hånd.
Dag 12 - Afgang mod strandene
Du bliver kørt med privat transport til lufthavnen og flyver sydpå. Derfra fortsætter du til en valgfri destination, hvor du kan nyde stranden.
Dag 13 til 17 - Strandferie
Nyd strandene på egen hånd.
Dag 18 - Hjemrejse
Du møder din chauffør på hotellet og bliver kørt med privat transport til lufthavnen.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.