Pakasai Resort Krabi by Tolani – Ao Nang
Pakasai Resort – Budgetresort voksne i Ao Nang
Pakasai Resort Krabi by Tolani er et fremragende 4-stjernet budgetresort med en central beliggenhed i Ao Nang, kun en kort gåtur fra Ao Nang Beach og Nopparat Thara Beach. Tæt på resortet finder du natmarkedet samt et bredt udvalg af lokale spisesteder og natteliv. Det er ideelt for dem, der søger et prisvenligt resort og planlægger at tilbringe dagene i byen eller på Krabis mange udflugtsmuligheder.
Resortet har 104 værelser med private balkoner, hvor gæster kan nyde moderne komfort og en skøn udsigt. Pakasai Resort har flere værelsestyper, der er bedst egnet til voksne. Der er ingen familieværelser, hvilket gør det til et af de bedste budgetresorts for voksne i Ao Nang.
Pakasai Resort Krabi har et rooftop-poolområde med en infinity-pool og fantastisk udsigt, hvor du kan slappe af i solen. Poolområdet inkluderer også en børnepool og en poolbar, der serverer kolde forfriskninger og lette retter, så du kan nyde dagen i afslappede omgivelser.
På resortets restaurant, Dalah, kan du nyde sund og lækker thailandsk mad. Derudover kan du besøge Tree Top Café, hvor du kan få juice, vin, cocktails og lette anretninger i en afslappet atmosfære.
For wellness-entusiaster har Pakasai Resort Krabi den fuldt udstyrede Adora Spa med tre behandlingsrum. Her kan du forkæle dig selv med massage, kropsbehandlinger og ansigtsbehandlinger. Resortet tilbyder desuden yoga og sund mad gennem deres “medicinal food”-koncept, hvilket fuldender den afslappende oplevelse.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold påPakasai Resort Krabi – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til Pakasai Krabi Resort (t/r)
- Valgfrit antal nætter på Pakasai Krabi Resort i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
Pakasai Resort Krabi - Miljøvenligt budgetresort
Pakasai Resort Krabi har i flere år fokuseret på ansvarlig og bæredygtig hoteldrift. Det var det første resort i Krabi til at tilbyde lavkulstof-overnatninger, grønne aktiviteter og mødepakker. I 2014 modtog det ASEAN Green Hotel Award. Resortet er certificeret under Green Leaf Standard, en international standard for hoteller med miljøvenlige initiativer.
Pakasai Resort deltager i EU’s Zero Carbon Resorts-projekt, der sigter mod at reducere CO2-udledning fra hoteller. Resortets grønne komité mødes ugentligt for at overvåge og forbedre bæredygtige tiltag og minimere miljøpåvirkningen.
Resortet har implementeret flere grønne initiativer, herunder biogasproduktion, opsamling af regnvand og genbrug af gråt vand til toiletskylning og plantevanding. Derudover bruger resortet udelukkende økologiske og miljøvenlige rengøringsprodukter.
Som gæst kan du deltage i resortets bæredygtige tiltag gennem “Greening Pakasai”-programmet. Ved at bruge fælles shuttle-tjenester eller vælge lavkulstof-mad fra lokale ingredienser modtager du belønninger som rabatkuponer og gratis drikkevarer. Deltagelse i eco-cykelprogrammet understøtter også lokalsamfundets bæredygtighed.
Pakasai Resort Krabi er et af de bedste miljøvenlige budgetresorts i området og kombinerer komfort med konkrete miljøbesparende tiltag – et bevis på, at et prisvenligt resort også kan være bæredygtigt.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.