Le Vimarn Cottages & Spa - Luksus ved Ao Prao

Le Vimarn Cottages & Spa er et gennemført 4,5-stjernet resort på Koh Samets rolige vestkyst ved den lille Ao Prao-strand, hvor der kun ligger to resorts. Resortet er indrettet i moderne thailandsk stil og ligger smukt op ad bjergsiden i den frodige bugt, direkte ud til stranden.

Med kun 31 bungalows, alle med egen balkon og udsigt til havet og den tropiske have, tilbyder Le Vimarn Cottages en idyllisk oplevelse. Deluxe Cottages på bjergsiden er ideelle til par, der ønsker en romantisk ferie, mens Premier Ocean Bungalows tilføjer ekstra luksus med en stor balkon og jacuzzi.

Resortets O Restaurant serverer italienske retter i en stor thailandsk sala, hvor du kan nyde specialpizzaer direkte fra den brændefyrede ovn. Derudover har Le Vimarn Cottages den uformelle Buzz Coco Club, som byder på livlige farver og serverer cocktails samt lette anretninger som sandwiches, burgere, pastaretter og desserter. Nabohotellet Ao Prao Resort har restauranten Breeze, der serverer thaimad på sin terrasse, som også kan benyttes.

Resortets poolområde har udsigt til stranden og en poolbar. Af aktiviteter kan du deltage i snorkelture, ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter, pizzabagning, thailandsk madlavningskursus samt fletning af blomster og dyr af kokosblade.

Spaen Dhivarin tilbyder et bredt udvalg af afslappende behandlinger. Med tre behandlingsrum, herunder et til par, kan du forkæle dig selv med ansigtsbehandlinger, kropsindpakninger og bodyscrubs. Spaen har også spabad og dampbad for en ekstra afslappende oplevelse.

Le Vimarn Cottages ligger i fredelige omgivelser, men hvis du søger lidt natteliv, er den hyggelige Sai Kaew Beach kun to kilometer væk. Her finder du et bredt udvalg af restauranter, strandbarer og butikker.

Priser

Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Le Vimarn Cottages – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)*
  • Privat transfer til Le Virmarn Cottages & Spa (t/r)
  • Valgfrit antal nætter på Le Virmarn Cottages i ønsket værelsestype
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

Bæredygtig turisme og miljøvenlige initiativer på Le Vimarn Cottages

I 1981 erklærede Royal Forest Department Koh Samet-øgruppen, sammen med ni andre småøer og Khao Laem Yai, for en marine nationalpark. Det blev Thailands tredje marine nationalpark og fik officielt navnet Khao Laem Ya-Mu Koh Samet National Park. Mange år senere lancerede Afdelingen for Nationalparker, Dyreliv og Plantebeskyttelse et projekt for at reducere plastik og polystyren i nationalparkerne.

I 2018 blev plastikposer og polystyren forbudt i marine nationalparken for at beskytte naturen. Thailand har som mål at genbruge alt plastik inden 2027. På Koh Samet måtte butiksejere ikke længere uddele plastikposer, og øens spisesteder blev forbudt at bruge polystyren til takeaway – ellers risikerede de bøder. Samtidig blev der uddelt muleposer til øens faste beboere.

Le Vimarn Cottages & Spa, et miljøvenligt resort på Koh Samet, blev i 2023 certificeret som Green Hotel i sølv-kategorien. Resortet har fjernet al engangsplastik og deltager aktivt i strandoprydninger og plastindsamling for at fremme en bæredygtig udvikling og tilbyde et mere miljøvenligt ophold på Koh Samet.

Resortet engagerer sig i flere initiativer for miljøvenlig turisme, herunder Big Cleaning Day, hvor der udføres strand- og områderengøring på Koh Samet. Det støtter også projektet “From Ocean Trash to Upcycling Art”, der omdanner havaffald til kunstværker for at øge bevidstheden om genbrug og affaldsreduktion. Gennem regelmæssige Trash Walks bidrager resortets personale aktivt til at holde øen ren og bevare dens naturlige skønhed.

Send besked
Spørgsmål?

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.