Husk rejseforsikring!

Husk rejseforsikringen, og rejs aldrig uden.

Bambus Rejser anbefaler altid, at du tegner en forsikring, inden du rejser – især uden for Skandinavien og EU. Når du rejser, skal du være i nuet og nyde det fuldt ud. Husk, at en rejseforsikring altid skal være tegnet og betalt, inden du rejser fra Danmark.

Du bør også overveje en afbestillingsforsikring. Det er vigtigt, at din afbestillingsforsikring er tegnet og betalt, inden du indbetaler til Bambus Rejser. Dette er typisk et krav hos mange forsikringsselskaber. Rejser du mere end én gang om året, bør du undersøge muligheden og prisen for en årsafbestillingsforsikring.

Bambus Rejser samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Det er også gennem Gouda Rejseforsikring, at Bambus Rejser har tegnet sin ansvarsforsikring. Ønsker du at tegne en afbestillingsforsikring gennem Bambus Rejser, er prisen typisk omkring 6% af rejsens samlede pris. Husk, at de fleste rejseforsikringer højst dækker 30 dage, hvis du planlægger en længere rejse.

Rejseforsikring til én rejse eller en årsrejseforsikring?

Det er oftest billigst at tegne en årsrejseforsikring og en afbestillingsforsikring i samme selskab, som du har dine andre forsikringer hos. Der kan være stor forskel i dækningen mellem forsikringsselskaber, og du skal sørge for, at forsikringen dækker dine behov. Det er også vigtigt at sikre sig, at alle rejsende er dækket. Der kan være undtagelser for større børn eller udeboende børn, afhængigt af, hvordan og hvor forsikringen tegnes.

Jeg er ikke forsikringsekspert, men rejser du med Bambus Rejser, hjælper jeg dig gerne med relevante overvejelser om rejseforsikring og behovsafdækning, så du selv kan undersøge mulighederne.

Forsikringsdækning – hvad skal du være opmærksom på?

Det er vigtigt at rejseforsikringen tager højde for den type rejse, du skal på. Nogle forsikringer dækker ikke visse ulykker. Skal du f.eks. dykke, riverrafte eller vandre i bjergene, er det vigtigt at undersøge, om din forsikring dækker eventuelle ulykker forbundet med de planlagte aktiviteter. Hvis en udflugt eller aktivitet ikke er planlagt, men overvejes, bør du sikre dig, at din forsikring også dækker den. Det er ærgerligt at undvære en dykkertur, fordi forsikringen ikke dækker aktiviteten.

Overvejer du at leje f.eks. en scooter eller andre motoriserede transportmidler, er det vigtigt at sikre dig, at udlejeren har en ansvarsforsikring. Din rejseforsikring dækker dig ved skade – men normalt ikke skader på andre eller deres ejendele. Det lejede transportmiddel vil heller ikke altid være forsikret for skader. Husk derfor at tjekke, at udlejeren har en ansvarsforsikring, og at din egen forsikring dækker dig, inden du rejser.