Bliv klar til Vietnams intense trafik – en uforglemmelig oplevelse

Vietnams hektiske veje og kaotiske trafik er næsten lige så berømte som landets lækre køkken. Derfor er en guide til, hvordan man krydser vejen i Vietnam, på sin plads. For det kan være en af de mest intense og mindeværdige oplevelser, du tager med hjem fra ferien. De fleste får rimelig hurtigt styr på det, men der er en del, som er værd at være opmærksom. Derfor gennemgår jeg her kort, hvordan du navigerer i Vietnams trafik.

Det første skridt handler om at turde kaste sig ud i det og få en oplevelse uden lige. For det at træde ud i en mur af trafik, der vælter mod dig, føles ganske unaturligt – men der er ingen vej uden om. Besøger du Vietnam, så skal du på et tidspunkt krydse vejen! For mange er Hanoi det første stop i Vietnam, og her er evnen til frygtløst at træde ud foran fremadstormende køretøjer uundværlig.

Trafikken i Hanois gamle kvarter
Masser af scootere, biler og fodgængere i Hanois gamle kvarter giver en livlig oplevelse, men det er ikke det værste sted at krydse gaden
Vietnams trafik
Parkeringer som disse i Hanoi er desværre ikke en sjældenhed og tvinger fodgængere ud på gaden og ud i trafikkens kaos

Hvad skal du vide om trafikken i Vietnam

Du har sikkert hørt at man blot skal gå langsomt og i et jævnt tempo, hvilket er korrekt, men der er mere til det. Derfor først lidt sikkerhedstips og ting du skal være opmærksom på i Vietnams trafik. Det er ikke kun Hanoi og Saigon, der har intens trafik – den tidligere søvnige storby Da Nang er vågnet, og selv i lille Bat Trang kører scootere gennem de mindste gyder.

  1. Rød mand stå, grøn mand gå. Sådan virker det ikke helt i Vietnam. Grønt lys betyder ikke at du kan forvente af du blot kan krydse vejen i ro og mag. Trafikken kan stadig sagtens komme i fuld fart, så hav fuld opmærksomhed uanset farven på lyssignalet.

  2. Trafikken kommer fra flere kanter. Selvom du kigger både til højre og venstre, så kan den stadig komme bagfra. Dette gælder hovedsageligt i lyskryds, så når du har kigget højre, venstre, højre, så husk også at kigge dig over skulderen inden du træder ud på gaden. Også når du har grønt!

  3. Lær at afkod kaosset i Vietnams trafik. Den konstante strøm af scootere, biler, cykler og fodgængere, der krydser vejene fra alle retninger, kan virke uorganiseret. Men trafikken følger et uofficielt flow, hvor trafikanterne tilpasser sig hinanden. Det handler om at bevæge sig igennem i stedet for at vente på, at den stopper.

  4. Vær opmærksom på mindre køretøjer som motorcykler og scootere, der udgør størstedelen af trafikken og ofte navigerer tættere på dig end større køretøjer. Hold et ekstra øje med deres bevægelser.
Fortorvskultur Hanoi
I Vietnams fortorvskultur er fodgængere ofte de første, der må vige for boder, spil, frisører og parkering samt andre aktiviteter
Train street i Hanoi
Det er ikke kun trafikken på vejene der kommer tæt på, det gør den også på instagram-attraktionen, den berømte train street i Hanoi

Hvordan krydser du så vejen i Vietnam

At træde ud på en vej fyldt med modkørende trafik kan føles som en stor dedikation på ferien. Det er også forståeligt, at man første gang tænker om det er noget man slipper godt fra. Når du krydser vejen de første gange, så følg eventuelt nogle af lokale, hvis muligt. På den måde kan du tage ”læ” bag dem og følge dem, men når du selv skal i gang, så husk:

  1. Tag det første skridt med tro på det. Det vigtigste er at beslutte sig og tage det første skridt. Stå ikke længe og tøv – det handler om at samle mod og gå.

  2. Hold en jævn og konstant rytme. Gå roligt og med en stabil hastighed. Sprint ikke, og skift ikke pludseligt tempo. Trafikken forventer, at du bevæger dig stabilt, så køretøjerne kan tilpasse sig, men hold øje med trafikken så du langsomt.

  3. Undgå øjenkontakt med chauffører. Kig ikke direkte på de køretøjer, der nærmer sig. Øjenkontakt kan skabe forvirring og føre til en farlig situation, hvor begge parter forsøger at justere deres retning.

  4. Brug håndbevægelser. Løft hånden eller lav små signaler for at indikere din tilstedeværelse over for trafikken. Dette kan hjælpe køretøjer med at bemærke dig, men vær opmærksom på, at det kan tiltrække opmærksomhed fra cyklotaxachauffører.

  5. Fokusér fremad og hold dig rolig. Hav tillid til, at trafikken tilpasser sig dig, så længe du bevæger dig forudsigeligt. Undgå panikbevægelser, da det kan skabe farlige situationer.
Trafik i Hanoi
Masser af trafik og en midlertidig rundkørsel foran operahuset i Hanoi. Der er flere lyskryds, men vær stadig opmærksom
trafik i Vietnam
Billedet ligner et, der er taget sekundet før en ulykke, men det er det ikke – og lad Bami King være et godt fif til en hurtig frokost på farten

Vil du opleve Vietnams berømte eller berygtet trafik?

Jeg har besøgt Vietnam adskillige gange og opbygget over 10 års erfaring med landets kultur, rejsemuligheder og skjulte perler. Hos Bambus Rejser får du får personlig vejledning baseret på førstehåndserfaring og en passion for ansvarlig og bæredygtig turisme.

Drømmer du om at opleve Vietnam på en autentisk og unik måde? Kontakt Bambus Rejser for et skræddersyet rejsetilbud, der matcher dine ønsker. Jeg tager mig af alle dele af rejsen og deler gerne insider-tips, der gør din tur helt særlig.

Telefon 70 40 42 45

Email post@bambusrejser.dk