Shopping i Bangkok – Thailandske brands og designere
Shopping i Bangkok - lokale brands og thailandsk design
Bangkok er en af verdens helt store shoppingdestinationer og hjem til tre af verdens elleve største indkøbscentre målt på butikskvadratmeter. Selv det berømte Dubai Mall når ikke engang top-20 målt på butikskvadratmeter. Derfor er det nærliggende at tænke: hvor skal man starte, og hvad skal man købe med hjem fra Bangkok? Dette indlæg skal handle om shopping i Bangkok med thailandske brands, unikke produkter, vintagebutikker, økologiske produkter og eksklusivt tøj og accessories fra lokale designere i byen. Kort sagt spændende lokale produkter, der støtter op om tanken bag ansvarlig og bæredygtig turisme.
Derfor kommer det ikke til at handle om at liste Bangkoks enorme indkøbscentre op. Det kræver nemlig ingen planlægning at udforske de store shoppingområder som Sukhumvit, hvor Siam Square, Phayathai Road og Rama I Road mødes. Her ligger shoppingcentrene som perler på en snor, med blandt andet verdens 10. største, CentralWorld, med 550.000 kvadratmeter butikker – svarende til syv gange Waves’, der er Danmarks største.
Ønsker du tid til shopping i Bangkok, men også byens seværdigheder og måske det centrale Thailands imponerende og interessante kulturarv, kan du roligt planlægge 4-5 nætter eller mere i Bangkok. Herefter kan du kombinere Bangkok med bounty-stemning på Koh Samets hvide strande, det hyggelige Hua Hin eller den oversete kystprovins Rayong. Kontakt blot Bambus Rejser – jeg kender Bangkok og mulighederne.
Butikker i Bangkok med thailandske brands og lokale designere
Skal du finde de lokale thailandske brands og økologiske produkter, så er der flere interessante butikker i Bangkok, der fokuserer på thailandske designere og andre specielle lokale produkter.
- Fablab-butikkerne er en sammenslutning af unge thailandske designere. Her finder man et væld af brands fra både mindre etablerede og fremadstormende designere, ideelt hvis du ønsker noget specielt med hjem fra Thailand. Butikkerne har tøj, tasker og tilbehør til kvinder. De har fire butikker i Bangkok, blandt andet i Siam Center og Terminal 21 i Asoke.
- En anden butik i Siam Center er The Wonder Room, en butik med flere mærker og fokus på thailandske brands. På samme etage finder man også The Selected, der gør sig i accessories og boligindretning med et stort udvalg af thailandsk design.
- Uden for Siam Center findes House of Fashion. Butikken har en række forskellige mærker fra thailandske designere og et stort udvalg af sko og tasker. Butikken ligger ved de små gågader ved 236 Siam Square Soi 7.
- Søger du Bangkoks økologiske wellness produkter, er det værd at nævne Siam Discovery, der på sin tredje sal har Ecotopia. En hel etage med økologi og produkter med et bæredygtigt fokus. Her er der samlet mere end 300 brands og alverdens upcyclede produkter, zero waste, beauty og helse.
- Søger du mere eksklusiv shopping i Bangkok, skal du kigge mod Eight Thonglor. Det er ikke blandt turisternes mest besøgte, men det foretrukne shoppingcenter for de rige, kendte og trendsættere, der søger designerbutikker. I Eight Thonglor finder du butikken Statement, ejet af tre kvinder, som alle har udgivet egne mærker, der sælges i butikken, samt andre thailandske brands og designs.
Eksklusiv shopping i Bangkok – Thailandske designermærker og lokale produkter
For eksklusivt tøj og lokale modebrands fra Bangkok-designere finder du flere specialbutikker i byen. Flere har egne showrooms, og nogle kan kun besøges efter aftale, hvor du kan finde unikt fremstillede og særlige produkter, der ikke fås på hvert et gadehjørne eller online.
- For dig, der er fascineret af traditionelle thailandske tekstiler og håndværksteknikker: Tag et kig på Parissara – et brand grundlagt af designeren Parissara Na Phatthalung i 2016. Parissara skaber løstsiddende modetøj i smukt håndvævet bomuld og silke.
Hendes showroom i Sathorn kan besøges efter aftale via hendes hjemmeside.
- Er du til farver, mønstre og vintage-stil, så kig efter Sue Loves Everyday, designet af Sue selv. Hendes tøj findes ofte i The Wonder Room og The Selected samt hos resortet The Standard i Hua Hin. Ligheden mellem indretningen på The Standard og Sues stil gør det tydeligt, hvorfor de har taget hendes design til sig.
- Pichitra Boonyarataphan har i mere end 40 år været en central figur på den thailandske modescene med sin store kærlighed til thailandske tekstiler, traditionelle mønstre og håndværksmæssige fremstillingsteknikker. Hun står bag Atelier Pichita og Vick’s Weekend og er blandt Thailands mest kendte designere.
Med shopping i Bangkoks bydele som Sukhumvit og Thonglor og mindre showrooms spredt over hele byen kræver det lidt planlægning at navigere effektivt. Her kan du finde praktiske tips, anbefalinger til gode spisesteder, hyggelige barer og andre lokale Bangkok-produkter – hvis du vil købe noget specielt med hjem fra Bangkok eller gøre dagen til noget særligt.
Ansvarlig mode og bæredygtige produkter
Det er ingen hemmelighed, at mode- og tekstilbranchen står over for store udfordringer inden for bæredygtighed. Branchen er en af verdens største CO₂-udledere og desværre også kendt for dårlige arbejdsforhold i mange udviklingslande. Heldigvis er der i Bangkok stigende fokus på bæredygtig mode og bedre arbejdsforhold, præcis som vi ser det i Danmark.
- Taktai er et thailandsk mærke med fokus på bæredygtighed og ansvarlig produktion. De skaber materialer af bambus, bananblade, hamp, ananasfibre og genanvendt polyester fra plastikflasker. Taktai samarbejder tæt med lokale landsbyer og producenter for at styrke traditionelt håndværk og lokal økonomi. Med inspiration fra teknikker som vævningen af “pla tapian,” en traditionel fiskedekoration, integrerer de thailandsk kulturarv – og skaber et design, som afspejler thailandsk kultur.
Taktai støtter skovgenetableringsprojekter i Samut Prakan og andre velgørende formål. Deres varer kan bestilles til afhentning på første sal i Taktai-butikken i Siam Center. - Borboleta er et vegansk modebrand, der laver tasker, punge, rygsække og tilbehør designet af thailandske Veronica Race. Produkterne er lavet af japansk mikrofiberlæder, som ligner og føles som læder, men er lettere og tilmed vandtæt, hvilket gør, at virksomheden er PETA-approved.Borboleta prioriterer gode arbejdsvilkår og traditionelt thailandsk håndværk ved at holde produktionen in-house. Medarbejdere får sygeforsikring, betalt ferie, løn under sygdom og investeringsmuligheder – store fordele i det thailandske arbejdsmarked.
Borboleta støtter The Ocean of Wisdom Foundation, der sponsorerer morgenmad og uddannelsesprogrammer for studerende i Nordthailand.
Du kan besøge deres showroom i Sukhumvit.
Tasker og tilbehør i Bangkok
Leder du efter tasker og tilbehør i thailandsk design, er der flere lokale designere i Bangkok, som specialiserer sig i netop det – oplagt at købe med hjem fra Thailand.
- Veraparis er et thailandsk mærke, der har specialiseret sig i minimalistiske lædertasker. Brandet fokuserer på funktionalitet og tidløst design til en moderne livsstil. Deres showroom ligger på første sal i Wave Place-bygningen, kun få Skytrain-stop fra Siam Discovery og Siam Center til stationen Phloen Chit.
- Mo er endnu en thailandsk taskemager, som blev stiftet af designeren Rosalin og hendes marketingpartner Narisa. De laver tasker og tilbehør i læder af høj kvalitet. Du kan finde deres tasker i modebutikken Museum & Objects that Matter. Butikken ligger i Phaya Thai, der er et velhaverområde, og meget kort fra en af de personlige favoritter, Phed Phed Café, der serverer lækre laotiske og nordøstthailandske retter. Du kan få mere inspiration til Bangkok her.
Warehouse 30 og den ude for kategori
- Har du oven på mit lille indlæg om shopping i Bangkok blevet mere nysgerrig på thailandsk design, så skal du besøge Warehouse 30. De historiske varehuse er fyldt med forskelligt design, kunstgallerier, thailandsk streetwear (hos Carnival) og butikken Horse Unit & Woot Woot, som dårligt kan beskrives, så den må du selv besøge eller læse om. Ligesom der er Erb Spa en moderne og lækker spa, og et thailandsk beauty brand, som er et oplagt stop til at genoplade og på en ”hård” dag i Bangkok. Warehouse 30 ligger en kort køretur fra Siam Center og Siam Discovery ved Chao Phraya floden, og i kort gåafstand til kunstgalleriet River City Bangkok, så det er et oplagt stop på dagen.
- Dash er et mærke der har været lidt svært at placere her på listen. De gør sig nemlig både i tasker, tøj og noget så anderledes som kontorartikler. Og faktisk er det netop for kontorartiklerne vi nævner dem for her. Så mangler du en ny musemåtte eller andet til at peppe hjemmekontoret lidt op, så er det værd at kigge på lidt af det, de tilbyder. Heldigvis forhandles deres produkter i tre forskellige butikker i Bangkok, så du lettere kan planlægge ruten. Du kan se forhandlerne her.
Er du interesseret I en rejse til Bangkok og Thailand?
Er du interesseret i noget shopping i Bangkok og en rejse til Thailand kan Bambus Rejser hjælpe med hoteller i gode områder og til gode priser. Byen er let at kombinere med Hua Hin, Rayong og Koh Samet. Eller Bangkok kan være et godt udgangspunkt for en spændende rundrejse eller en masse oplevelser i Bangkok og det centrale Thailand. Bambus Rejser tilbyder skræddersyede rejser til hele Thailand og nøjagtigt som du ønsker den.
Leder du stadig efter inspiration til Bangkok kan du også kigge læse Bambus Rejsers lille indledning og guide til byen. Du kan få inspiration til nogle af byens lidt mere oversete højdepunkter her. Uanset om du søger en hånd til hele eller dele af rejsen, kan Bambus Rejser hjælpe. Blot ring eller skriv og Bambus Rejser hjælper med et uforpligtende tilbud og gode ideer.
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk