SO Sofitel Hua Hin
SO Sofitel Hua Hin – Luksuriøst designresort
SO Sofitel Hua Hin er et luksuriøst 5-stjernet boutique- og designresort med 109 værelser, beliggende direkte ved Cha Am-stranden, blot seks kilometer nord for Narathip Road. Dette eksklusive luksusresort er ideelt, hvis du søger ro og afslapning i stilfulde omgivelser med nem adgang til stranden.
Værelserne på SO Sofitel Hua Hin er designet med komfort og stil for øje. Pool access-værelserne giver direkte adgang til Sofitel Signature Pool – perfekt til afslapning. Familieværelserne har køjesenge til børn, hvilket gør dem ideelle for børnefamilier. Alle værelser har private balkoner eller terrasser samt gratis snacks i minibaren, der sikrer en luksuriøs oplevelse.
Resortet byder på tre swimmingpools: et poolområde for voksne, en børnepool og et familievenligt område – ideelt for både voksne og børnefamilier. Hvis du søger total afslapning, tilbyder resortets spa selvforkælelse. Søger du aktiviteter, tilbydes yoga, cykling, volleyball, petanque og en 18-hullers minigolfbane. Derudover har resortet en shuttlebus med fire daglige afgange til Hua Hin, så du nemt kan besøge markeder, indkøbscentre, seværdigheder og bymiljøet.
Et af højdepunkterne på SO Sofitel Hua Hin er madoplevelserne. Restaurant Beach Society vandt Haute Grandeur Global Excellence-prisen for “Best Luxury Beachside Restaurant in Thailand” i 2022. Restauranten serverer en klassisk menu med fisk, pasta og bøffer, mens White Oven tilbyder thailandske retter og grill. Der er også poolcaféen Sundae, der serverer milkshakes, hjemmelavet is og lette retter som sandwiches og pizza.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på SO Sofitel Resort – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til SO Sofitel Hua Hin (t/r)
- Valgfrit antal nætter på SO Sofitel Hua Hin i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
SO Sofitel Hua Hin – Bæredygtigthed og ansvarlig turisme
SO Sofitel Hua Hin er et bæredygtigt resort med en række initiativer, der understøtter ansvarlig turisme og miljøvenlig udvikling. For at minimere miljøpåvirkningen anvendes øko-certificerede sæber og shampooer på værelserne samt miljøcertificerede rengøringsprodukter.
Resortet prioriterer også lokal forankring og bæredygtige råvarer. Ved at anvende lokale produkter reduceres CO2-udledningen fra transport, og hver weekend afholdes et båd-til-bord-koncept, hvor en lokal fisker præsenterer friskfanget fisk og skaldyr, som gæsterne kan vælge til deres aftenmåltid.
For at bekæmpe madspild har resortet implementeret en række tiltag, herunder et forbud mod overfiskede arter i restauranterne. Derudover anvendes udelukkende æg fra fritgående høns i alle retter. SO Sofitel Hua Hin deltager også i bæredygtige initiativer som træplantning, hvilket understreger deres engagement i ansvarlig turisme i Thailand.
For mere information om SO Sofitel Hua Hins bæredygtige praksis kan du besøge Accors officielle hjemmeside.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.