Loligo Resort Hua Hin
Loligo Resort – Budgetresort ved stranden i Hua Hin
Loligo Resort Hua Hin er et budgetvenligt kvalitetsresort i den fredelige sydlige del af Hua Hin, kun 100 meter fra stranden, der nås via en lille sti. Det er et mindre resort med kun 47 rummelige værelser med egen balkon og udsigt til poolen eller haven.
Resortets ‘Creatively Classic’-koncept er inspireret af thailandske fiskerlandsbyer, kombineret med moderne-retro design og maritim indretning. Der er en lille pool med udendørs jacuzzi og Squid Ink Bar, hvor du kan nyde forfriskninger og lette retter i afslappende omgivelser.
Restauranten The Captain serverer morgenmad, frokost og aftensmad, og du kan også spise på søsterresortets Let’s Sea Hua Hin high-end strandrestaurant. I gåafstand finder du populære Cicada Market og Tamarind Market med street food og en hyggelig stemning.
Loligo Resort tilbyder shuttlebus til Hua Hins centrum fire gange dagligt, og der er let adgang til byens butikker, spisesteder og natteliv med tuktuk og Songthaews. Stranden ved resortet kan forsvinde ved højvande, men du kommer nemt til strandene i Khao Takiab og Hua Hin centrum.
Hvis du vil have meget hotel for pengene, er Loligo Resort et godt valg. Med nærhed til strand, markeder og centrum får du komfort og ro til en budgetvenlig pris. Resortet har også fitnesscenter, spa og mødelokaler – oplagt til både ferie og let arbejde.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Loligo Resort – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til Loligo Resort Hua Hin (t/r)
- Valgfrit antal nætter på Loligo Resort i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
Loligo Resort Hua Hin – Bæredygtig hoteldrift og lokale producenter
Som søsterresort til Let’s Sea Hua Hin Al Fresco Resort har Loligo Resort Hua Hin indført en række tiltag for at sikre en ansvarlig og bæredygtig hoteldrift. Resortet er ISO14001-certificeret, hvilket sikrer, at miljømæssige og sociale ansvar overholdes i driften.
Resortet er designet med energieffektiv arkitektur, der udnytter naturligt lys og havbriser for at reducere behovet for aircondition og energiforbrug. Alle processer, fra affaldshåndtering til vandbesparelse, er nøje overvåget, og resortet har elektronisk check-in for at reducere papiraffald. Vandtrykket styres af moderne udstyr, der sikrer et lavt energiforbrug uden at gå på kompromis med komforten.
En vigtig del af den ansvarlige hoteldrift er støtten til lokale producenter i Hua Hin, som leverer råvarer for at minimere transportudledninger og samtidig styrke de lokales levevilkår. Dette er en del af Loligos mål om at reducere deres CO2-aftryk og bidrage til lokalsamfundet.
Loligo Resort fokuserer også på affaldshåndtering og genbrug, og de mange tiltag er med til at sikre en ansvarlig drift i tråd med de højeste miljøstandarder i Thailand.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.