Barcelo Resort Coconut Island – Koh Maphrao
Barcelo Resort Coconut Island - Koh Maphrao
Barcelo Resort Coconut Island er et afsondret 5-stjernet luksusresort ved stranden. Resortet ligger kun 500 meter fra Phuket på den lille ø Koh Maphrao, også kendt som Coconut Island, lige øst for Phuket. Øen er fyldt med kokosnødde- og frugtplantager og har en lille skole, en købmand og et spisested. Du bor afsides, men shuttle-speedbåden sejler hvert 30. minut mellem kl. 07.00 og 20.00. På Phuket kan du vente komfortabelt i resortets Club House ved molen.
Føles det for afsides, kan du overveje lækre alternativer som Pullman Panwa Beach Resort eller det mindre My Beach Resort, begge beliggende på Phukets rolige sydøstlige Panwa-halvø.
Barcelo Resort har 236 individuelt indrettede suiter og villaer med egen balkon eller terrasse, herunder eksklusive poolvillaer med privat pool. Det er familievenligt og tilbyder rummelige villaer med op til fire værelser, ideelt til familier eller grupper af venner. Derudover har resortet to pools og en vandrutsjebane, hvis du ikke har privat pool.
Resortet har tre restauranter:
- KoKo serverer japanske og asiatiske fusionsretter.
- En italiensk restaurant med pizza, pasta og grillede retter.
- En restaurant med middelhavsinspirerede retter.
Derudover har resortet en strandbar med cocktails og lette anretninger.
Ud over afslapning på stranden og ture til Phuket kan du prøve aktiviteter som kajak, cykling, paddleboard og andre vandsportsaktiviteter. Resortet har også en tennisbane samt aktiviteter som yoga, Muay Thai og sprogklasser.
Tamarind Spa har ti behandlingsrum, inklusive særlige rum til par. Her kan du nyde hot stone-massage, ansigtsbehandlinger, kropsindpakninger samt behandlinger som aromaterapi og hydroterapi. Spaen har også sauna og dampbad.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Barcelo Coconut Island – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til Barcelo Resort Coconut Island (t/r)
- Valgfrit antal nætter på Barcelo Resort i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
Bæredygtige initiativer på Barcelo Resort Coconut Island
Barcelo Resort på Coconut Island ligger på den lille ø Koh Maphrao, hvor miljøtiltagene afspejler den afsides beliggenhed. Resortets miljøudvalg organiserer strandoprydninger og arbejder aktivt på at reducere brugen af engangsplastik. Du og andre gæster opfordres også til at deltage i at holde øen ren og smuk.
Barcelo Coconut Island Resort har også sit eget vandflaskeanlæg, hvor de genbruger glasflasker og reducerer engangsplastik ved at flaske vand på stedet. Resortets aftapningsanlæg genopfylder dagligt mere end 2000 glasflasker. Alle værelser er udstyret med genopfyldelige toiletartikler i 100% biologisk nedbrydelige beholdere med resortets signaturprodukter, hvilket reducerer miljøpåvirkningen.
Sugerør er udskiftet med papir og bambus. Roomservice har fået små elektriske køretøjer for at minimere CO₂-udledningen. Desuden er alle lys skiftet til LED på hele resortet. Resortets genbrugsprogram sikrer, at plastik, tin og glas sorteres, komprimeres og sendes tilbage til Phuket til genanvendelse.
Et andet vigtigt tiltag er resortets spildevandsanlæg, som reducerer forbruget af øens begrænsede vandressourcer. Derudover støtter resortet lokalsamfundet med arbejdspladser samt forbedringer i Koh Maphraos infrastruktur. Spildevandet genbruges til at vande træer og planter, hvilket sikrer smukke haver uden at overudnytte øens vandforsyning.
Barcelo Resorts økologiske urtehave spiller en central rolle i indsatsen for øget selvforsyning. Urtehaven indgår også i madlavningskurser, hvor du kan lære om de forskellige urter.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.