The Slate Phuket
The Slate - Et enestående designresort på Phuket
The Slate Phuket er et exceptionelt 5-stjernet designresort i Nai Yang. Resortet er designet af den anerkendte arkitekt og indretningsdesigner Bill Bensley og har et råt, industrielt design, der refererer til Phukets historie med tinminedrift og industri.
The Slate ligger i smukke, grønne omgivelser ved stranden, og designet er gennemgående i hele resortet, fra haven til værelserne og fællesområderne. Du bor ved den idylliske Nai Yang Beach, Sirinat National Park og den lille fredelige by, som mange overser. The Slate er også tæt på Dewa Phuket Resort, hvor du kan købe en gourmet-picnickurv til en dag i nationalparken.
Resortet har 177 suiter og villaer med private balkoner eller terrasser. Du kan vælge mellem forskellige poolsuiter og villaer, hvis du ønsker privat pool. Resortet er også familievenligt med både familieværelser og familievillaer med flere værelser. The Slate har tre pools, inklusive en børnepool, hvoraf to kun er for gæster på 14 år og opefter. Derudover finder du en yogasal, tennisbaner og en legeplads.
Resortet har flere restauranter, barer og poolbarer, men flagskibet Black Ginger bør særligt fremhæves. Restauranten er blandt Phukets flotteste og bedste og har vundet en Michelin-stjerne flere år i træk. Ønsker du en mere uformel atmosfære, tilbyder resortet også Tin Mine Restaurant samt Rivet & Rebar, hvor god mad og lounge-atmosfære kombineres i afslappede omgivelser – alle steder med høj standard. The Slate har desuden flere barer med snacks og cocktails samt en poolbar og strandklubben Shore Thing, hvor du kan nyde forfriskninger, BBQ og lette anretninger.
Til selvforkælelse har resortet Coqoon Spa, der tilbyder luksuriøse, skræddersyede behandlinger. Forkæl dig selv i et af de seks eksklusive behandlingsrum, eller oplev roen i The Nest, omgivet af tropiske haver.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på The Slate – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til The Slate Phuket (t/r)
- Valgfrit antal nætter på The Slate i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
The Slate Phuket - Designhotel med ansvarlig drift og miljøinitiativer
The Slate er et bæredygtigt designhotel på Phuket, hvor du vil opleve en stor indsats for ansvarlig hoteldrift og bæredygtighed.
Resortet har installeret et omvendt osmose-vandbehandlingssystem, som bruger regnvand fra en lokal dæmning. Derfor får du rent drikkevand fra genanvendelige glasflasker, mens resortet reducerer forbruget af plastikflasker med omkring 280.000 årligt. Resortet har også afskaffet plastiksugerør og deltager i Phuket Pledge-initiativet for en plastikfri fremtid.
De fleste værelsesfaciliteter er udskiftet med nedbrydelige, genbrugelige eller genanvendelige produkter, herunder toiletartikler som tandbørster, kamme og vaskeposer. The Slate Phuket benytter miljøvenlige rengøringsmidler, og plastik er fjernet, hvor det har været muligt. For eksempel vil du modtage nyvasket og -presset tøj direkte på dit værelse for at undgå traditionel folieindpakning – blot et af mange tiltag.
Resortet har også sin egen kompost til de grønne haver. Her bruges regnormen African Nightcrawler, som effektivt nedbryder organisk affald. Ormefarmen med 10.000 regnorme producerer næringsrig kompost til de tropiske haver. The Slate arbejder desuden aktivt for at bevare biodiversiteten ved at fremme oprindelige plantearter i haveanlægget og samarbejder med lokale organisationer om at beskytte naturområder.
Derudover arrangerer resortet daglige strandrensninger på Nai Yang Beach, hvor du og andre gæster inviteres til at deltage og holde stranden ren.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.