Pullman Phuket Panwa Beach Resort
Pullman Panwa Beach Resort - Fred i smukke Panwa
Pullman Phuket Panwa Beach Resort er et 5-stjernet resort ved havet, beliggende på halvøen Panwa. Resortet ligger i den lille Makham Bay ved en smuk, hvid sandstrand, væk fra menneskemængderne. Det er et stille hjørne i det sydøstlige Phuket, tæt på Phuket Akvarium og en kort køretur fra det historiske Phuket Old Town, kendt for streetfood og spisesteder. Derudover er der adgang til enkelte butikker, caféer og restauranter i området.
Panwa er et af øens smukkeste og mest fredelige områder med en scenisk beliggenhed. Resortet ligger tæt på udsigtspunkterne Khao Khad Views Tower og Khao Khad View Point. Stranden har roligt, lavvandet vand, hvilket gør den ideel for afslappende stranddage og børnefamilier.
Pullman Phuket Panwa Beach Resort har 211 rummelige værelser og 29 villaer med privat pool. Alle værelser er indrettet i thailandsk stil med lyse farver og har egen balkon eller terrasse. Opgradering til værelser med havudsigt er muligt. Til børnefamilier er der familieværelser med plads til to voksne og to børn under 12 år.
Resortet har to gode pools og en vandrutsjebane, hvor børn under 12 år skal være under opsyn. Der er også en poolbar samt to restauranter, hvor Tamarind i 2022 vandt en Haute Grandeur-pris for sine autentiske thailandske retter. Desuden har resortet Edge Beach Club, et hyggeligt loungeområde ved poolen, og den afslappede bar The Junction.
Talay Spa har seks behandlingsrum, herunder parrum og udendørs behandlingsområder. Her kan du forkæle dig selv med et bredt udvalg af massager og ansigtsbehandlinger. Spaen tilbyder også luksuriøse behandlinger som aromaterapi, der hjælper med at forny både krop og sind.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Pullman Panwa Beach Resort – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til Pullman Phuket Panwa Beach Resort (t/r)
- Valgfrit antal nætter på Pullman Panwa Resort i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.
Pullman Phuket Panwa Beach Resort og bevaringen af marinelivet
Pullman Phuket Panwa Beach Resort prioriterer bæredygtig hoteldrift med tiltag som affaldsreduktion, energibesparelser, mindre CO2-udledning og lavere vandforbrug. Resortet har underskrevet UNESCO Sustainable Travel Pledge og indført en zero food waste-strategi, hvor overskydende fødevarer omdannes til nye retter – eksempelvis croissanter, der genanvendes i bagværk.
Plastikfri drift ses blandt andet på toiletartikler af hurtigt nedbrydelige materialer som hvedehalm og majsstivelse – bæredygtige alternativer til traditionel plast.
Resortet har flere marine bevaringsinitiativer og samarbejder med Oceans for All Foundation og Phuket Marine Biological Center om et opdrætscenter for bambushajer. Disse hajer spiller en vigtig rolle i koralrevets økosystem ved at kontrollere arter, der ellers kan skade koralvegetationen.
Pullman Panwa Beach Resort tilbyder også Marine Walk, hvor gæster kan opleve og lære om havets dyreliv ved lavvande på Panwa Beach. Derudover har resortet en Seagrass Farm Exhibition, som fremhæver havgræssets rolle i at bevare marine økosystemer. Begge oplevelser understreger resortets engagement i bæredygtig turisme og formidling af marinelivet.
Hyatt Regency Phuket er et familievenligt alternativ med Marine Walks og bevaringsprojekter – ligesom Pullman Panwa Beach Resort. Foretrækker du et resort tættere på bylivet, er Marriott Merlin Beach ideelt for voksne med bevaringsprojekter og et Coral Reef Education Center.
Resortet støtter også lokale kunstnere gennem kunst og design, hvilket både skaber opmærksomhed om deres arbejde og tilfører resortet lokal personlighed. Dette er blot ét af flere bæredygtige initiativer på resortet.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.