JW Marriott Phuket Resort - Eksklusivt strandresort

JW Marriott Phuket Resort & Spa er et luksuriøst 5-stjernet strandresort omgivet af en stor, grøn have. Resortet ligger direkte ved den gyldne Mai Khao-strand, en afsides perle i det nordlige Phuket, tæt på indkøbscentret Turtle Village og en kort køretur fra golfbanerne ved Blue Canyon Country Club. Området er roligt, og resortet tilbyder en gratis shuttlebus til nærliggende attraktioner.

JW Marriott Resort har 265 elegante værelser og suiter, alle med balkon eller terrasse. Ønsker du lidt ekstra, kan du vælge pool access-værelser, familieværelser med haveadgang eller store suiter med privat pool.

Resortet har tre poolområder, herunder en infinity-pool med panoramaudsigt over havet. Dertil har du en af Phukets roligste strande lige foran resortet – en af de få strande på Phuket, hvor havskildpadder stadig lægger deres æg.

JW Marriott har seks restauranter, fem barer, tre poolbarer og en café – et gastronomisk udvalg for enhver smag. Du kan også bestille roomservice døgnet rundt. Blandt højdepunkterne finder du den eksklusive M Beach Club, et stilfuldt loungeområde på stranden med forfriskninger, god mad og underholdning.

Resortets restauranter tilbyder et varieret udvalg af thailandske, italienske og japanske retter samt tapas, steakhouse-menuer og temabuffeter. Derudover byder Benihana på japansk Teppanyaki, hvor maden tilberedes ved bordet af egne kokke.

Deltag i madlavningsskolen, prøv vandsport, dykning eller tennis, eller lej en cykel og udforsk området. Forkæl dig selv i den prisvindende Mandara Spa med eksklusive Elemis-behandlinger, naturlige ingredienser og et bredt udvalg af massager og terapier.

Priser

Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på JW Marriott Phuket Resort – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)*
  • Privat transfer til JW Marriott Phuket Resort & Spa  (t/r)
  • Valgfrit antal nætter på JW Marriott i ønsket værelsestype
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

JW Marriott Phuket Resort – Bæredygtige tiltag

JW Marriott Phuket Resort har en stærk tilgang til bæredygtig hoteldrift. Resortet ligger ved Mai Khao Beach, hvor dele af området hører til Sirinat National Park – en beskyttet yngleplads for de truede læderskildpadder, de største nulevende havskildpadder. Resortet arbejder aktivt for at bevare deres naturlige habitat ved at arrangere strandoprydninger, plante mangroveskov og udsætte flere hundrede skildpadder hvert år i april. De støtter også bæredygtigt fiskeri ved at købe fra lokale fiskere, der bruger skånsomme fangstmetoder.

Resortet samarbejder med Yaowawit School nord for Phuket, et projekt der hjælper underprivilegerede børn og unge ind i turistbranchen. Ud over finansiel støtte besøger resortets medarbejdere skolen månedligt for at bidrage til undervisningen. Flere elever får senere mulighed for praktikophold på resortet.

For at reducere madspild har resortet skåret det med 29% mellem 2018 og 2022. Plastikflasker er fjernet, og resortet genopfylder nu drikkevand på glasflasker. De samarbejder også med Mai Khao Handicraft Group om at producere håndlavede velkomstarmbånd, der giver indtægt til lokale familier.

Send besked
Spørgsmål?

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.