La Flora Khao Lak - Moderne strandresort i Bang Niang

La Flora Khao Lak ligger direkte ud til den gyldne Bang Niang-strand centralt i Khao Lak, med nem adgang til byens spisesteder og Bang Niang-markedet. Resortet ligger tæt på Tsunami Museet og en kort køretur fra Nang Thong-stranden, som byder på endnu flere spisesteder og natteliv. Luksusresortet ligger i en tropisk have, og omgivelserne er perfekte til en afslappende ferie i Khao Lak.

Resortet har tre poolområder, inklusive en infinity-pool ud til Andaman-havet, hvor du kan svømme langs horisonten og nyde cocktails fra Cave Club. Derudover er der en friformet pool og en børnepool.

Resortet har 126 værelser med private balkoner eller terrasser, samt værelser med direkte pooladgang. Der er også store familieværelser, der kan rumme op til fem voksne. Rejser du med børn under 12 år, kan du også overveje deres søskende resort La Vela, der også har gode familieværelser.

For madoplevelser kan du besøge The Sire, resortets strandrestaurant med thailandske og internationale retter og en smuk udsigt over stranden. Breeze Bar, som ligger ved stranden og haven, serverer kolde drikkevarer og lette snacks hele dagen, og poolbaren Cave Club sørger for forfriskninger, mens du nyder poolen. Resortet tilbyder også en gratis shuttlebus til La Vita Sana wellness-klinik, som har en bred vifte af behandlinger samt en café og restaurant med lette retter.

La Flora Khao Laks prisvindende Floranica Nature-spa har fire behandlingsrum, inkl. rum for par. Her kan du nyde en bred vifte af behandlinger såsom sportsmassage, thaimassage, ansigtsbehandlinger og meget mere. Spaen er også udstyret med sauna og spabad for total afslapning.

Priser

Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på La Flora i Khao Lak – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)*
  • Privat transfer til La Flora i Khao Lak (t/r)
  • Valgfrit antal nætter på La Flora Khao Lak i ønsket værelsestype
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

La Flora - En bæredygtig oase i Khao Lak

La Flora Khao Lak er et bæredygtigt resort designet med tanke på den gamle handelshavn Takola. Derudover er La Flora Khao Lak Travelife Gold-certificeret.

Resortet har en holistisk tilgang til bæredygtighed og ansvarlighed som en del af La Flora Group, der har deres ZERO-policy for en ansvarlig og bæredygtig hoteldrift. Z for Zero Waste betyder, at La Flora affaldssorterer deres affald.

R for Reduce Plastic. La Vela har implementeret ændringer for at mindske plastikforbruget: glasflasker til drikkevand, biologisk nedbrydeligt plastik til toiletartikler og skraldespande samt genanvendelige vaskeposer og muleposer i stedet for plastik. De har fjernet plastiksugerør, og der er opsat vandautomater til genopfyldning af flasker på offentlige områder.

E for Energy. Resortet har mindsket deres energiforbrug ved at benytte LED-lys overalt. De har fjernet aircondition i lobbyen og indført gulvkøling, for at reducere energiforbruget yderligere. De har også indført solcellebelysning til udendørsområderne.

O for Our Place Care henviser til La Velas lokale engagement. De deltager i en fast månedlig strandrengøring. De økologiske produkter i spaen er lokalt produceret og støtter økonomien i området.

Ejeren af La Flora Group har også stiftet Ruks Foundation, som støtter en lokale projekter, blandt andet et kunstigt rev 5,5 kilometer fra Bang Niang og tre både på Surin og Similan til at hjælpe folk i havsnød. Du kan selv støtte fonden ved at købe resortets vandflaske i rustfrit stål – som kan bruges ved resortets genopfyldningsautomater.

Send besked
Spørgsmål?

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.