Sea Sand Sun Resort & Villas
Sea Sand Sun Resort & Villas - Art Deco-strandresort
Sea Sand Sun Resort & Villas er et 4,5-stjernet Art Deco-resort med strandbeliggenhed i det sydligste Na Jomtien, tæt på Nong Nooch Tropical Botanical Garden og Khao Chi Chan Buddha. Et lækkert resort i rolige omgivelser for dem, der ønsker afslapning på stranden, men samtidig ønsker at benytte Pattayas store udvalg af shopping, markeder og restauranter.
Resortet har kun 60 rummelige værelser omgivet af frodig natur. Der er ingen familieværelser, men connecting rooms er tilgængelige. Resortet henvender sig primært til voksne og større børn. Der er seks værelsestyper, herunder Garden Boutique-værelser, der åbner direkte ud til haven, Garden Villaer med skøn terrasse samt Deluxe Pavilion-lejligheder og eksklusive Pool Suites for dem, der ønsker ekstra luksus.
Sea Sand Sun Resort & Villas restaurant ligger med udsigt til stranden og serverer både thailandske og europæiske retter. Vil du spise på værelset, tilbyder Sea Sand Sun Resort 24-timers roomservice. Resortet har også en strandbar – eller nærmere et loungeområde – hvor du kan nyde en forfriskning og lette anretninger. Området er fredeligt og lokalt, men du finder også spisesteder, caféer og resorts med fine restauranter og barer i nærheden.
Spaen tilbyder thailandske massager, ansigtsbehandlinger og bodyscrubs samt forskellige behandlingsterapier som aromaterapi og zoneterapi. Spaområdet har også sauna og spabad.
Området hører til Thailands tørreste, hvilket gør det muligt at besøge Sea Sand Sun Resort stort set hele året. Det betyder også, at du får meget for pengene i både højsæsonen og lavsæsonen.
Priser
Bambus Rejser tilbyder nogle af markedets bedste priser og service. Skriv, hvis du er interesseret i et ophold på Sea Sand Sun – enten som en del af en strandferie, et øhop eller en rundrejse.
Hvorfor ingen priser online?
Priserne varierer betydeligt gennem året afhængigt af flybilletpriser, sæsoner, valutakurser og tidsbegrænsede tilbud. Også sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet påvirker prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.
Priser på tilbud er inklusive
- Fly Danmark – Thailand (t/r)*
- Privat transfer til Sea Sand Sun Resort & Villas (t/r)
- Valgfrit antal nætter på Sea Sand Sun Resort i ønsket værelsestype
- Morgenmad dagligt
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Konkursdækning
- Alle skatter og afgifter
Sea Sand Sun Resort - Miljø og lokalt engagement
Sea Sand Sun Resort & Villas er et miljøvenligt strandresort i Na Jomtien, der kombinerer bæredygtighed med afslapning ved havet. Resortet har forpligtet sig til en mere ansvarlig drift, øget bæredygtighed og en reduceret miljøpåvirkning.
For at beskytte det naturskønne område udfører resortet strandrengøring to gange dagligt – et skønt initiativ, der sikrer en altid ren og indbydende strand. Derudover har de installeret solceller på tværs af resortet for at øge brugen af vedvarende energi og nedbringe CO2-udledningen. Gæster opfordres også til at støtte bæredygtigheden gennem en Save Water-kampagne, hvor du kan vælge at genbruge håndklæder.
Resortet har en økologisk urtehave og prioriterer at købe frugt og grønt fra lokale landmænd, hvilket både støtter lokaløkonomien og sikrer friske råvarer. Derudover blev flere store og gamle træer bevaret under opførelsen af resortet for at beskytte områdets naturlige skønhed.
Som en del af deres CSR-program støtter resortet børn med autisme i lokalområdet gennem donationer. De arrangerer også et årligt frokostarrangement på et lokalt plejehjem og giver dagligt mad til munkene i det nærliggende tempel. For at mindske madspild donerer resortet overskudsmad fra buffeten og andre retter til byens gadehunde.
Spørgsmål?
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Kontakt Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk
Skræddersyede rejser
Alle rejser er skræddersyede og kan ændres, rettes og tilpasses efter dine ønsker. Giv besked, så udarbejder jeg rejsen, som du vil have den.
Ansvarlige oplevelser
Har du ønsker til oplevelser og udflugter? Bambus Rejser arrangerer aktiviteter med ansvarsbevidste udbydere, der tager hensyn til natur, miljø og lokalsamfund.