Flybilletter
Flybilletter med Bambus Rejser
Hos Bambus Rejser er det valgfrit, hvor og hvordan du bestiller og køber dine flybilletter. Flybilletter er ofte billigst at købe selv, fx gennem online billetudbydere. Bambus Rejser fraråder dog at købe flybilletterne gennem portaler, nøjagtigt som Forbrugerrådet anbefaler. Jeg har dog forståelse for, at nogle ønsker at købe flybilletter på denne måde – enten for besparelsens skyld eller for at få en særlig sammensat afgang. Derfor anbefaler Bambus Rejser at købe flybilletter direkte hos flyselskaberne eller lade Bambus Rejser formidle købet som en del af pakkerejsen, alene på baggrund af forbrugersikkerhed.
Jeg hjælper og vejleder, uanset hvordan du vælger at købe flybilletten, og hjælper med at finde den løsning, som passer jer – og samtidig passer med logistikken ved ankomst og hjemrejse.
Find de rette billetter
Bambus Rejser hjælper altid med at finde de bedste flybilletter, som jeg kan tilbyde gennem min billetudsteder. Alligevel kan det anbefales, at du også selv søger efter flybilletter af flere årsager. Selvom jeg fraråder at købe sine flybilletter gennem portalerne, er de gode til at finde muligheder og se prisniveauet for den periode, du ønsker at rejse.
Bambus Rejser kan anbefale at skabe et overblik over flybilletter og priser gennem kanaler som:
- Momondo.dk
- Skyscanner.com
- Travelmarket.dk
Hos Bambus Rejser modtager du altid prisen på landprogram og flybilletter separat. På den måde har du et tydeligt overblik over prisen på fly og landprogram. Dermed kan du også nemt justere rejsen nogle dage frem eller tilbage og få en ny cirkapris på rejsen.
Det giver en gennemsigtighed, som jeg tror, mange vil sætte pris på. Jeg anbefaler dog, at du venter med at købe flybilletterne, indtil jeg har hele rejsen bekræftet. På den måde kan du være sikker på, at alle værelser, transfers, udflugter mv. er som ønsket.
Når du har accepteret rejseplanen, og den fulde rejse er bekræftet, giver jeg besked om, at flybilletterne kan bestilles, hvis du selv køber. Ellers udsteder jeg flybilletterne, når Bambus Rejser har modtaget depositummet.
Hvorfor selv søge efter flybilletter?
Der er flere årsager til selv at undersøge afgange, ruter og priser. Flybilletterne har oftest den største enkeltstående indvirkning på rejsens samlede pris. For landprogrammets pris er det oftest det samme, om du rejser onsdag til onsdag eller lørdag til lørdag – inden for samme sæson vel at mærke. Det er hovedsageligt flypriserne, som svinger.
- Undgå skuffelsen. Tjek prisniveauet på flybilletter i den periode, hvor du kan rejse, og se, om billetpriserne er på et fornuftigt niveau. Det er ærgerligt at begynde at drømme, hvis flybilletterne koster mere, end du vil eller kan betale.
- Logistikken skal passe både ude og hjemme. Bambus Rejser hjælper med logistikken fra ankomst til rejsemålet, men i Danmark skal rejsen også passe med arbejde, transport til og fra lufthavn, børn, fridage, helligdage, skæve vagter, afspadsering mv. Du ved bedst selv, hvad der er muligt, og hvad du prioriterer.
- Hvor fleksibel er du? Har du mulighed for at rejse fx midt på ugen eller forlænge ferien, hvis det giver billigere flybilletter at rejse ud torsdag og hjem mandag? Er de ‘skæve dage’ og ekstra fridage godt givet ud for en billigere billet og flere dage på ferie?
- Pris på direkte flyvninger kontra mellemlandinger. En af de få direkte ruter mellem Danmark og Sydøstasien er København til Bangkok. Desværre tager Thai Airways sig som regel godt betalt. Kan det betale sig at flyve direkte?
Det kan altså anbefales at undersøge flybilletterne. Ikke blot fordi der kan være penge at spare, men også fordi du kender de små detaljer, planlægningen af hverdagen og jeres præferencer bedst.
Betingelser for flybilletter
Bestiller og betaler du selv flybilletterne, vil betingelserne variere afhængigt af, hvem flybilletten købes af. Du skal derfor være opmærksom, hvis du køber flybilletter gennem en portal.
Købes billetterne direkte hos flyselskabet, vil købsaftalen blive indgået direkte med flyselskabet. Du vil dog stadig være dækket af Rejsegarantifonden, hvis du blot følger de beskrevne retningslinjer. Køber du flybilletter selv, vil de ikke være en del af pakkerejsen.
Hvis flybilletterne købes gennem Bambus Rejser, vil flyselskabet stadig være din aftalepartner. Men rejsen er, i henhold til lovgivningen, stadig dækket af Rejsegarantifonden og loven om pakkerejser.
Du kan få et overblik over, hvordan Rejsegarantifonden dækker.
Du kan også finde svar på de mest almindelige spørgsmål omkring flybilletter.
Betaling anbefales at ske med internationalt betalings- eller kreditkort. Af hensyn til dækning anbefaler jeg, at betalingen sker med MasterCard eller Visa. Det anbefales, at du tjekker regler for dækning og beløbsbegrænsninger hos din bank eller kortudsteder. Det er vigtigt at nævne, at en eventuel afbestillingsforsikring skal købes, inden man køber flybilletter og betaler for rejsen hos Bambus Rejser.
Hvis I selv foretager bestillingen, sendes bekræftelsen direkte til jeres e-mail. Husk, at det er vigtigt at få skrevet navne og oplysninger præcis, som de fremgår i passet, samt huske at oversætte Æ, Ø, Å korrekt. Der er ofte store gebyrer på ændringer, så sørg for at gøre det rigtigt første gang. Send også bekræftelsen til Bambus Rejser for en ekstra kontrol.
Husk altid at tjekke status på jeres fly senest 24 timer inden afgang og på dagen for afrejse. I tilfælde af ændringer skal du give besked til Bambus Rejser, så jeg kan tilpasse rejsen.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Bambus Rejser, og jeg vil hjælpe med at finde den bedste løsning.