Vejret i Vietnam – 4 tips til regnen i Vietnam
Hvornår er den bedste tid at besøge vietnam?
Det er vigtigt at forstå, hvor stort Vietnam er, da det har betydning for både vejret og Vietnams sæsoner. Fra nord til syd strækker landet sig i fugleflugt over en distance, der svarer til trekantområdet i Danmark til Barcelona. Ligesom Vietnam bugter og snor sig gennem flere klimazoner. Fra det subtropiske i nord til det savanne-tropiske centralt og monsun-tropiske i syd. Dette påvirker vejret i Vietnam og hvornår det er bedst at besøge forskellige dele af landet. Derfor er et par tips til regnen i Vietnam værd at tage med.
Da mange rejsende oplever flere regioner i Vietnam, er det vigtigt at betragte regnen som et naturligt element. Det betyder ikke, at regn er uundgåeligt, men at det kan forekomme og ikke bør frygtes, tværtimod. Med disse tips til når det regner i Vietnam, kan du forberede dig og nyde din rejse. Når man rejser mellem det nordlige og centrale Vietnam, vil man opleve, at sæsonerne overlapper på tværs af klimazonerne. Men der er faktisk kun få måneder og områder man bør undgå.
Der er ingen grund til at frygte oversvømmelser eller dagevis indendørs. I stedet handler det om at være forberedt og følge nogle enkle råd til vejret i Vietnam. Husk, at Vietnam er smukkest i green season, hvor regnen får blomsterne til at springe ud, fylder floder og søer, og får vandfaldene til at bruse, mens rismarkerne står I deres smukke grønne nuancer. Green season kan på mange måder sammenlignes med foråret vi selv kender, hvor naturen kommer til live og springer ud.
Derfor fire hurtige tips til at rejse i Vietnam under regnsæsonen eller blot når en byge rammer.
1 - Husk den rette påklædning til både regn og kulde
Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun forkert påklædning – et klassisk ordsprog og lidt af en kliché. Men der er faktisk noget om sagen når det gælder tips til regnen og regntiden i Vietnam. I Vietnam er en paraply sjældent tilstrækkelig, og en stor regnjakke eller regnsæt er upraktisk at medbringe. Løsningen er det funktionelle regnslag, som du ser overalt i Vietnams når regnen falder. Alle har en poncho pakket ned i deres scooter, klar til de pludselige regnskyl.
Derfor er det ikke nødvendigt at pakke og medbringe regnjakker eller paraplyer. Regnponchoer kan købes overalt, i varierende kvaliteter, fra simple plastikmodeller til mere robuste udgaver. Du kan regnvejret er nært forestående når butikker flytter poncho-stativer ud på gaden, så de let og hurtigt kan at købe, nærmest uden man behøver at forlade sin scooter.
Det er dog ikke kun regnen, du skal tage højde for, når det kommer til vejret i Vietnam. Den nordlige del af landet, herunder Hanoi, har et subtropisk klima. Det betyder, at det kan blive ret koldt i vintermånederne frem til marts. Temperature kan falde til omkring 10° om aftenen, og i bjergene kan det endda sne. Så husk også en varm trøje, når du besøger det nordlige Vietnam omkring vintermånederne. Det kan faktisk blive koldt og ikke kun tips til regnen i Vietnam, der er nyttige.
2 - Hold øje med hvornår regnen falder
Der er to skønne ting, man kan sige om regnen i Vietnam: Den er oftest kortvarig og pålidelig. De tunge regnskyl oftest ikke mere end en time og opstår typisk på de samme tidspunkter af døgnet. Dette gør det lettere at planlægge sin dag, da du typisk vil have et halvt eller helt døgn med tørvejr, før næste store regnskyl rammer igen. Hold derfor øje med klokken.
Selvom regnen måske kortvarigt ændrer dine planer, er der god sandsynlighed for tørvejr resten af dagen, når regnen er drevet over. Vietnams sæsoner varierer, og selvom nogle områder er bedst at undgå under toppen af regntiden, er landet stadig et fantastisk rejsemål størstedelen af året. Særligt hvis du er interesseret i en spændende kultur- eller oplevelsesrejse.
At man ofte skifter lokation på en rundrejse i Vietnam besværliggør selvfølgelig dette tip lidt. Men hold øje og læg mærke til hvornår det regner i Vietnam.
3 - Vær opmærksom på omgivelser og forhør dig omkring
Når det regner i Vietnam, kan store regnskyl nogle gange oversvømme dele af byerne. Nøjagtigt som i andre storbyer i Sydøstasien og sågar Danmark. Nogle områder har bedre afvandingssystemer end andre, og nogle steder samles regnen. Og husk, er det en særdeles våd dag, så byder Vietnams byer på et utal af spændende museer, eller du kan bruge dagen på spa og wellness.
Så har der været meget regn om natten eller morgenen, er det en god idé at få lidt tips og råd fra hotellets personale. De kan hjælpe med hvilke områder/distrikter du bør undgå, eller om de steder, du planlægger at besøge, er tilgængelige. Dette gælder også, når du ser en potentiel regnfuld himmel, når du drager ud i byen.
I landdistrikterne findes der ofte en naturlig afvanding, men vejafspærringer på grund af regn og oversvømmelser kan forekomme. Ligesom mindre veje kan blive skyllet væk. Heldigvis er dette sjældent et problem, når dine transfers arrangeres og af os der kender landet. Så behøver du ikke at bekymre dig om det praktiske.
4 - Nyd det store show når det regner i Vietnam
De solrige dage med blå himmel og varme i Vietnam og Sydøstasien er fantastiske ved poolen eller på stranden. Men hvis du vandrer rundt i timevis i Hanoi, Saigon, Da Nang eller besøger de gamle templer, kan det være en kærkommen forandring når det regner i Vietnam. Temperaturen falder markant og det bliver mere behageligt at være aktiv.
Et af de bedste tips til regnen i Vietnam er at nyde naturens store show. Vejret i Vietnam kan være en oplevelse i sig selv, og det bedste råd er ofte bare at lade sig opsluge af øjeblikket, uanset om du befinder dig i byerne eller ude i landdistrikterne.
Søg ind på en café og nyd en kop kaffe, eller forkæl dig selv med en varm skål Pho, mens du observerer vejret og de lokale, når regnen falder. Se, det kraftige regnskyl og vejrets imponerende kræfter, og følgerne heraf. Dem på scootere trækker ind og ifører sig regnponchoer, butiksejere ruller markiserne ud, og fodgængere søger hurtigt ly, når de første dråber falder.
I landdistrikterne forvandler små åer sig hurtigt til store floder, og du kan opleve kaskader af frøer og tudser, der kommer frem og kalder. Hele scenen af den tunge monsunregn i Vietnam er en storslået oplevelse, som det er værd at tage sig tid til at nyde.
Er din interesse blevet vækket?
Er du blevet nysgerrig på en rejse til Vietnam? Hos Bambus Rejser hjælper jeg dig med at skræddersy en rejse, der tager højde for sæsonerne og vejret i Vietnam. Og du får du den bedste oplevelse, uanset om det regner eller solen skinner. Bambus Rejser sørger for alt det praktiske, hjælper med Vietnams sæsoner, så du blot kan fokusere på dine ønsker til rejsen.
Undertegnet, bag Bambus Rejser har mange års erfaring og utallige rejser til Vietnam. Med både korte og lange rejser. Jeg har besøgt både de klassiske destinationer og mindre kendte som Da Nang, Qui Nhon, højlandet og landets gamle Champa-templer. Uanset om du drømmer om de berømte højdepunkter, en rejse væk fra turismens travlhed, eller en kombination, hjælper Bambus Rejser.
Kontakt ring eller skriv og jeg hjælper med at planlægge din rejse til Vietnam.
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk