Previous slide
Next slide

En rejse rundt i det smukke dybe syd

Denne kulturrejse til Laos tager dig gennem landets mest imponerende landskaber og kulturelle højdepunkter. Start i hovedstaden Vientiane, hvor du vil opleve byen fra en tuk tuk, besøge det livlige Vientiane Natmarked, og smage på lokale specialiteter som Sindad BBQ. Udforsk byens historiske templer, herunder Wat Sisaket og Patuxai-monumentet, før du slutter dagen med et besøg på COPE Center, der kaster lys over Vietnamkrigens arv i Laos.

Fra Vientiane rejser du videre mod Vang Vieng, hvor du vil opleve Nam Song-floden og deltage i en vandring gennem rismarker i det nordlige Laos. Besøg en Khmu-landsby og lær om deres unikke kultur og traditioner, mens du nyder den spektakulære udsigt over Laos Bjerge.

Din rejse fortsætter med en togrejse fra Vang Vieng til Oudomxay, hvor du kan beundre de imponerende karstlandskaber undervejs. I Muang La vil du opleve vandreture til smukke vandfald ved Nam-Pak-floden og besøge lokale landsbyer.

En af rejsens højdepunkter er en sejltur på Nam Ou-floden til Nong Khiaw, hvor du besøger afsidesliggende landsbyer, herunder Khmu- og Tai-minoritetslandsbyer.

Rejsen afsluttes med en kajaktur på Nam Ou-floden og et besøg i de hellige Pak Ou-huler, inden du slapper af i byen Luang Prabang. Her oplever du kulturelle seværdigheder som Royal Palace Museum og Wat Xiengthong, samt det traditionelle Tak Bat morgenritual og en udflugt til det smukke Kuang Si-vandfald.

Priser

Priserne er udregnet med udgangspunkt i to voksne i delte værelser. Priserne er cirka priser, kontakt for at få et konkret tilbud.

Priser er inklusive
  • Flybilletter
  • Visum
  • Drikkepenge
Priser er inklusive
  • Private transfers t/r fra lufthavn, samt imellem hoteller
  • 12 dage / 11 nætter i Laos
  • Nævnte ekskursioner i rejseplanen på privat basis
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost hvor nævnt i rejseplanen
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
  • Ingen skjulte gebyrer

Rejseplan for en lulturrejse gennem Laos

Rejsen til Laos er et fleksibelt rejseforslag og kan skræddersys efter dine ønsker. Kontakt derfor gerne Bambus Rejser, så vi kan planlægge din drømmerejse til Laos. Hvis du ønsker det, kan rejsen også forlænges med en afslappende badeferie på en af Thailands smukke strande.

Dag 1: Oplev Vientiane med Tuk Tuk – Natmarked, Sindad BBQ og lokale madoplevelser

Ved ankomsten til hovedstaden Vientiane, bliver du mødt af din guide og chauffør, der kører dig til dit hotel. Her har du tid til at slappe af, tage et bad eller nyde en lokal frokost, inden aftenens oplevelser i Vientiane.

Om aftenen, når temperaturen falder, liver den søvnige hovedstad op. Du starter din aften med en tur i tuk tuk til byens natmarked nær That Luang, en af landets vigtigste helligdomme. Din guide vil introducere dig til en række lokale madoplevelser. Her ser du, hvordan det laotiske og thailandske køkken smelter sammen, da de ofte deler smage, ingredienser og historie fra begge lande.

Efter natmarkedet fortsætter aftenen med en autentisk Lao BBQ, Sindad. Her viser din guide dig, hvordan du selv tilbereder maden ved bordet, og du bliver hurtigt fortrolig med at bruge spisepinde. Det er en unik madoplevelse, som giver et godt indblik i det lokale køkken og traditioner.

Efter en dejlig aften fyldt med smagsoplevelser bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Dag 2: Rundtur i Vientiane – Tempelbesøg, Patuxai-monument og COPE Center

Efter morgenmaden starter du på en privat rundtur i Vientiane. Du besøger Wat Sisaket, byens ældste tempel, der er kendt for sine mange Buddha-statuer. Herefter fortsætter turen til det tidligere kongelige tempel, Wat Prakeo, som i dag er et museum fyldt med kunst og antikviteter.

Derefter går turen til Wat Simuang, et populært tempel for lokale pilgrimme. Her vil din guide fortælle om templets betydning for byens befolkning. Næste stop er ved det imponerende Patuxai-monument, inspireret af Triumfbuen i Paris, hvor du kan vælge at klatre til toppen og få en fantastisk udsigt over hele Vientiane.

Turen fortsætter til Laos’ vigtigste religiøse bygning, That Luangs gyldne stupa, et ikonisk symbol på landet. Rundturen slutter med et besøg på COPE Center, der kaster lys over de udfordringer, landet stadig står overfor i form af ueksploderet ammunition fra Vietnamkrigen.

Efter frokost forlader du Vientiane og kører mod Vang Vieng, der er omgivet af imponerende karstlandskaber. Efter check-in på hotellet kan du nyde de spektakulære udsigter og slappe af resten af dagen.

Dag 3: Besøg i Khmu-Landsby og vandring gennem rismarker ved Nam Song-floden i Vang Vieng

Efter morgenmaden rejser du nordpå fra Vang Vieng til Ban Viengsamai, en traditionel Khmu-Landsby. Her bliver du budt velkommen af en lokal familie, som vil introducere dig til Khmu-traditioner, herunder animisme, og du får et indblik i deres dagligdag. Du rejser derefter rundt i landsbyen, hvor du kan opleve den lokale knivmager, der laver knive ved hjælp af traditionelle metoder.

Turen fortsætter med en vandring gennem rismarker til en hule på den anden side af Nam Song-floden, hvor du passerer lokale bønder i markerne. Undervejs stopper du ved en af de lokale rishytter, hvor du kan lære mere om landbrugets centrale rolle i det nordlige Laos.

Efter vandringen vender du tilbage til familiens hjem, hvor du får mulighed for at smage den lokale risvin, “Lao Hai”, mens husets frue viser dig, hvordan den tilberedes. Du afslutter besøget med en frokost med Khmu-specialiteter, hvorefter du siger farvel til familien og rejser tilbage til Vang Vieng midt på eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 4: Togrejse i laos med udsigt til imponerende landskaber fra Vang Vieng til Oudomxay

Start din morgen med tid til at slappe af eller udforske Vang Vieng på egen hånd. Efter morgenmaden tjekker du ud af hotellet og bliver transporteret til togstationen for din togrejse til Oudomxay i det nordligste Laos.

Om eftermiddagen tager du toget nordpå. Denne nye togservice, som blev lanceret i december 2021, giver dig mulighed for at rejse komfortabelt, mens du nyder den fantastiske udsigt til Laos smukke landskaber. Toget bevæger sig gennem imponerende landskaber, passerer over adskillige broer og gennem tunneller, der skærer sig igennem bjergene, hvilket giver en virkelig imponerende rejse.

Ved ankomsten til Oudomxay togstation bliver du mødt af din chauffør og guide, som vil køre dig til dit hotel i naturskønne omgivelser. Her kan du slappe af og nyde naturen.

Dag 5: Vandretur til Khmu-landsby og vandfald ved Nam-Pak-floden i Muang La

Efter morgenmaden rejser du nordpå mod Muang La og videre til Pak Khai. En tur der byder på en imponerende udsigter over Nam-Pak-floden, rismarker og små landsbyer langs floden. Ved ankomsten kommer du med en vandretur langs en bjergsti, der følger en bæk, som snor sig gennem den frodige vegetation. Undervejs møder du lokale bønder, der arbejder i rismarkerne, og lærer om deres levevis, samt hvordan de dyrker jorden, jager og fisker i flodbækken.

Efter vandringturen når du frem til Khmu-landsbyen Ban Phavie, som ligger på toppen af en bakke. Her nyder du en frokost med lokale specialiteter, inden du fortsætter til et nærliggende vandfald. Her kan du slappe af i det kølige, klare vand og nyde den blide brise og roen fra vandfaldene, hvis vejret tillader det.

Medbringe vandresko og solhat. I vådt vejr kan der være risiko for igler i vegetationen.

Dag 6: Sejladser på Nam Ou-floden til Nong Khiaw og besøg i Khmu- og Tai-minoritetslandsby

Om morgenen rejser du videre nordpå til flodbyen Muang Khua. Her går du ombord på en privat båd for en sejlads ned ad Nam Ou-floden mod Nong Khiaw. Turen tager omkring 2½ time, hvorefter du går fra borde. Du kører en kort tur forbi den nye Nam Ou-vandkraftdam og derefter ombord på næste båd. Denne strækning byder på betagende natur og afsidesliggende landsbyer, herunder Ban Sob Jaem, en Khmu- og Tai-minoritetslandsby, som kun kan nås med båd.

Du ankommer til Nong Khiaw sidst på eftermiddagen, hvor du checker ind på dit hotel. hvis du har lyst kan du tage en kort cykeltur til de lokale kalkstenshuler.

Dag 7: Vandretur til Khmu-landsby og bådtur ved Nong Khiaw

Efter morgenmaden går du ombord på en båd og sejler ca. 45 minutter mod Khmu-landsbyen Ban Don Khoune. Efter en kort udforskning af landsbyen begynder du en vandretur op ad bakke i ca. 3 timer, hvor du passerer flere små vandfald.

Ved frokosttid når du toppen, hvor du kan nyde en af de mest imponerende udsigter i Laos. Her får du serveret en laotisk picnicfrokost på bananblade, inden du vandrer tilbage til Ban Don Khoune. Herfra tager en longtail-båd dig tilbage til Nong Khiaw.

Dag 8: Kajakroning på Nam Ou-floden med besøg i Pak Ou-huler og Done Khoun

Du forlader Nong Khiaw tidligt og følger Nam Ou-floden til landsbyen Ban Hatya, hvor du møder din kajakguide. Efter en kort introduktion til kajakroning og sikkerhed, begynder du at padle ned ad Nam Ou-floden mod flodens sammenløb med mægtige Mekong ved Pha An. Du stopper for en picnicfrokost på en sandstrand med udsigt over det smukke karstlandskab.

Efter frokosten krydser du floden og besøger de hellige Pak Ou-huler, fyldt med Buddha-figurer. Herefter fortsætter du kajakturen ned ad Mekong-floden, indtil du når øen Done Khoun, hvor du besøger det berømte Wat Done Khoun-tempel. Her nyder du nogle lokale snacks, inden du padler videre den sidste del af turen.

Efter du kommer til Ban Pakxeuang, kører du til dit hotel i Luang Prabang – Ankomst sidst på eftermiddagen og du kan nyde aftenen i byen.

Dag 9: Oplev Luang Prabangs med Royal Palace Museum, Heuan Chan Heritage House og Wat Xiengthong

Dagen starter med at opleve Luang Prabang, hvor du besøger det charmerende Royal Palace Museum. Her får du et godt indblik i byens rige kultur og historie. Du fortsætter gennem byens rolige gader til det smukke Heuan Chan Heritage House, hvor du kan udforske husets historiske artefakter og arkitektur. Samtidig med at du lærer om husets bånd til det kongelige palads.

Efter en forfriskende iste i haven, fortsætter du turen på halvøen til det fortryllende tempel Wat Xiengthong, et af de vigtigste templer i Laos. Med sit karakteristiske tag, der skråner mod jorden, repræsenterer det den klassiske Luang Prabang-arkitektur.

Efter at have udforsket tempelområdet, besøger du Wat Khili, hvor du kan opleve en historisk fotoudstilling om den buddhistiske arv i Laos. Sidste stop på dagens tur er det fremragende Traditional Arts and Ethnology Centre, som giver indsigt i Laos mange etniske minoriteter og deres rige kulturelle traditioner.

Bemærk: T.A.E.C. er lukket om mandagen.

Dag 10: Oplev Tak Bat og Kuang Si-vandfald med picnic og besøg på bjørneredningscenter

Start dagen meget tidligt for at overvære og deltage i det hellige Tak Bat morgenritual, hvor du kan give almisser til munkene. Dette ritual er en vigtig del af den lokale kultur i Luang Prabang. Efter ritualet kan du besøge det lokale marked, hvor der handles dagligvarer.

Derefter går turen direkte til det smukke Kuang Si-vandfald, hvor du ankommer tidligt, før de fleste andre gæster, og kan nyde den rolige atmosfære. Dr serveres en lækker picnic med udsigt til vandfald. Ikke langt derfra finder du et bjørneredningscenter, som gør et imponerende arbejde med at rehabilitere den sjældne asiatiske sortbjørn. Her får du et indblik i centrets værdifulde arbejde.

Efter en afslappende morgen i den naturskønne omgivelser, vender du tilbage til byen sidst på formiddagen. Herefter har du resten af dagen på egen hånd.

Dag 11: Elefanter i Laos: Vandretur og frokost ved MandaLao Sanctuary

Du bliver afhentet på dit hotel og kører til det smukke MandaLao Sanctuary. Under køreturen får du en introduktion til både guiden og reservatet, som arbejder på at bevare elefanterne i Laos.

Ved ankomsten møder en af direktørerne fra elefantreservatet, som deler fascinerende historier om elefanterne og deres tilflugtssted. Du lærer om de udfordringer, reservatet har stået overfor, og hvordan de forbedrer elefanternes vilkår. Efter introduktionen krydser du floden og møder to asiatiske elefanter og deres mahouter. Du får mulighed for at fodre elefanterne, mens guiden fortæller om elefanternes historie i Laos.

Derefter følger du elefanterne på en vandretur gennem rismarker og små bække. Du oplever det tætte bånd mellem mahouterne og elefanterne, mens guiden fortæller om Laos’ historie med elefanter. Efter at have sagt farvel, vender du tilbage til lejren. Her får får serveret en frokost med lokale specialiteter med udsigt over Nam Khan-floden.

Efter frokosten tager du tilbage til byen, hvor du ankommer først på eftermiddagen. Resten af dagen har du på egen hånd.

Dag 8: Afslut rejsen med fritid og mulighed for strandophold i Thailand

Afhængigt af hvornår dit fly afgår, kan du nyde ekstra fritid til at slappe af, inden din guide henter dig til den korte transport til lufthavnen. Rejsen kan eventuelt afsluttes med ro og afslappning på Thailands smukke strande, hvor du kan nyde sol og hav.

Send besked
Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.