Badeferier i Thailand
Badeferie i Thailand på ansvarlige og bæredygtige resorts
Thailand tilbyder mange fantastiske destinationer til en skøn badeferie. Her finder du et bredt udvalg af bæredygtige hoteller og ansvarlige resorts med fokus på miljøvenlige initiativer på tværs af landet. De bæredygtige resorts i Thailand, med fokus på ansvarlig turisme, er alle dedikeret til at fremme miljøvenlige initiativer og bæredygtig udvikling.
Bambus Rejsers badeferier i Thailand fokuserer på ansvarlige rejser og kvalitetsresorts med strandbeliggenhed, dog med enkelte undtagelser. De resorts, Bambus Rejser samarbejder med, har aktivt valgt at fremme ansvarlig turisme, ligesom Bambus Rejser har en holistisk tilgang til socialt ansvarlig turisme, som du kan læse mere om under ansvarlighed.
Kort sagt tilbyder Bambus Rejser badeferier på luksuriøse strandhoteller i Thailand med bæredygtige initiativer og strandbeliggenhed, som tager ansvar for både miljøet og den lokale økonomi. Det kan være gennem brug af lokal flora og fauna i haverne for at fremme biodiversitet og reducere vandforbrug. Andre tiltag inkluderer indkøb af råvarer fra lokale bønder og fiskere.
Mange bæredygtige resorts i Thailand arbejder også med at reducere madspild, energiforbrug og spildevandsbehandling. Initiativer som natur- og strandrengøring er almindelige blandt de resorts med strandbeliggenhed i Thailand, som Bambus Rejser tilbyder.
Søger du noget specifikt eller har spørgsmål? Tøv ikke med at skrive, så hjælper jeg dig med at finde den perfekte bæredygtige badeferie i Thailand.
Hua Hin er en ideel destination for dem, der ønsker at kombinere deres badeferie i Thailand med masser af oplevelser og bymiljø. Byen kombinerer afslapning ved stranden med lokale oplevelser, aktiviteter og nationalparker. Hua Hin har et godt udvalg af bæredygtige resorts med strandbeliggenhed og fokus på miljøbeskyttelse. Byens unikke charme kommer fra en blanding af international atmosfære og thailandsk kultur, og dens popularitet blandt tilflyttere og weekendturister fra Bangkok giver et lokalt præg.
En badeferie i Hua Hin byder på hyggelige markeder med lokale produkter og kunsthåndværk, besøg på et væld af skønne restauranter og mulighed for at nyde byens stemning. Hua Hin er omgivet af smuk natur, som kan udforskes med udflugter til nationalparker og mangroveskove. Det tørre klima gør byen til et attraktivt feriemål året rundt. Hua Hin er en destination, hvor du kan kombinere afslappende strandferie i Thailand med masser af oplevelser og aktiviteter. For golfentusiaster er Hua Hin et paradis med nogle af Thailands bedste golfbaner.
Leder du efter et resort til din golfferie? Kontakt for detaljer og skræddersyede ferieplaner tæt på golfbanerne.
Khao Lak er fantastisk skøn, hvis du søger en rolig badeferie i Thailand med lange smukke strande, masser af ro og begrænset byliv. Selve byen er beliggende ved Bang Niang og Khuk Khak Beach, hvor der er lidt markeder, indkøb, samt restauranter og lokale spisesteder. Søger du by, natteliv, underholdning og shopping, er Khao Lak ikke et godt valg. Men når det gælder ro og naturoplevelser, så kan Khao Lak og Phang Nga rigtig meget.
Khao Lak byder på lange smukke strande og flotte naturoplevelser. Udover at Khao Lak er oplagt at kombinere med nationalparken Khao Sok, så har Phang Nga provinsen flere oversete naturoplevelser ud over blot snorkling ved Similan-øerne. Phang Nga er hjem til en stor og uberørt regnskov, hvis man drager mod bjergene. Provinsen har en stor mangroveskov som kan udforskes fra kajak. Her er mulighed for sejlture til små gemte strande, besøge småøer eller ud i den berømte Phang Nga bugt. Inde i landet kan man opleve det lokale liv, og der er sågar muligheder for spændende samfundsturisme.
Khao Lak er oplagt som kombineret oplevelsesrejse og strandferie i Thailand med masser af natur, smukke vilde omgivelser og ro ved stranden på et af de lækre bæredygtige hoteller.
For rejser til Thailand er Koh Samet en lidt overset ø blandt udenlandske turister, og det er synd. Synd fordi, at øen er netop det, som så mange søger i Thailand og tilmed i relativ kort afstand fra Bangkok. Her er smukt krystalklart vand, hvide strande og skøn bounty-atmosfære, samtidigt med en god lokal stemning, da øen også er populær blandt thailændere.
Øen er lille, med en enkelt lille hovedgade, der forbinder to byer. Byer værende et stort ord her. Her er masser af spisesteder, strandbarer og mulighed for indkøb og massage. Koh Samet byder på muligheder som små udflugter til tomme strande med cykel eller udforskning med havkajak, samt masser af god snorkling og dykning ved øen og i nationalparken.
Som en del af Khao Laem Ya–Mu Ko Samet National Park, er både plastikposer og polystyren blevet forbudt og afskaffet for at beskytte naturen. Ansvarlig turisme er nemlig rigtig mange forskellige elementer. Det er blandt andet, at de lokale destinationer tager et ansvar for udviklingen, og det er helt sikkert værd at støtte sådan en forgangs-ø i Thailand og Sydøstasien. Ideelt hvis du søger en bounty badeferie i Thailand, måske kombineret med oplevelser i og omkring Bangkok.
Badeferie i Krabi provinsen
Krabi provinsen i Sydthailand er en skøn destination for dem som ønsker at kombinere en badeferie i Thailand med masser af aktiviteter. Krabi er kendt for sine store kalkstensformationer til både lands og vands. Provinsen ligger ud til den berømte Phang Nga bugt fyldt med smukke småøer, vild mangrove og flot snorkling. Selv på fastlandet har Krabi et stort udbud af oplevelser med gode vandre spor, cykelture og templer i bjergene. Derfor er Krabi i høj grad en provins til oplevelser og at være aktiv. Du finder også smukke strande med Tub Kaek og oversete Nong Thale, hvorfor der er gode muligheder for en badeferie i Krabi.
I Krabi har jeg inddelt provinsen i forskellige distrikter og strande. På den måde kan du let finde et resort ud fra det område du ønsker at bo i. Først Ao Nang, som er byen de fleste forbinder med netop Krabi. Her har du et roligt bymiljø, markeder og let adgang til provinsens mange udflugter. Det næste er distriktet Nong Thale for dem, hvor bymiljø og markeder er mindre vigtige, hvor man hovedsageligt har Klong Muang stranden. Slutteligt er der Tub Kaek, som hører til de smukkeste strande med udsigten til Phang Nga bugten. Oplagt til dem som søger ro, luksus og romantiske ferier.
Phuket er den klart mest kendte destination, når det kommer til badeferier i Thailand. En rejse til Thailand og Phuket, er en rejse til ø som tilbyder nærmest alt. Det meste, man forbinder med badeferie, kan forbindes med Phuket. Øen er på størrelse med Bornholm og har mange små gemte bugter og rolige strande. Det behøves ikke være Karon, Kata eller Patong, men kan også være den lille smukke Siray Bay eller Panwa Beach, begge ikke langt fra Phuket Old Town. Eller Phukets længste strand, den rolige Mai Khao eller Nai Yang, som er en del af nationalparken Sirinat. Rolige områder langt fra det kendte og travle Phuket.
Den kraftige konkurrence på øen har også givet mange gode muligheder for at bo på bæredygtige hoteller med en ansvarlig drift. Såvel som gode muligheder for at finde ansvarlige og bæredygtige oplevelser. Phuket kan meget mere end bare en strandferie på de populære strande og byer Karon, Kata og Patong. Phuket har alt hvad man kunne forestille sig en strandferie og det gælder også ansvarlige rejser. Vores udvalg af resorts ligger hovedsageligt i rolige områder af Phuket eller i de små rolige bugter nær de populære byer og strande.
Rayong er Thailands oversete kystprovins, som stadig er ganske uopdaget af turisterne. De færreste har hørt om området, måske fordi det ikke er en lille ø. Måske fordi det ikke er en livlig by, som man kender det fra Hua Hin eller Krabi. Rayong er kun omkring to-tre timers kørsel fra Bangkok og er derfor oplagt at kombinere med Bangkok, oplevelser i det centrale Thailand eller rundrejser.
Rayong er en fantastisk destination til en badeferie i Thailand, for dem som søger en mere lokal og rolig atmosfære. Provinsen er også hvor mange thailændere selv holder deres ferie. De fleste resorts ligger langs strandene og lidt atypiske uden for byen. Her bor man i landlige omgivelser langs de skønne brede strande. Og selv i højsæsonen er der roligt og masser af plads.
Med en badeferie i Rayong er også et af de steder, du får mest for pengene i Thailand. Her er shopping, internationale og lokale spisesteder, samt lidt attraktioner for dem som finder vej hertil. Kort sagt. Søger du det lokale, ro og plads på stranden, seafood. Samt lige en enkelt shopping tur til byen, samt et hotel af høj kvalitet til gode penge.
Bambus Rejser kan hjælpe med mange flere rejser og destinationer i Thailand til skønne badeferier. De fleste destinationer har efterhånden nogle spændende bæredygtige og ansvarlige hoteller og resorts. Under mine andre destinationer tilbyder jeg det rolige og landlige Rayong, afsondret og uberørte Koh Yao Noi med sine luksusresorts, laid-back bounty på Koh Lanta, så vel som Na Jomtien syd for Pattaya. Og flere og flere destinationer til hyggelige strandferier vil blive tilføjet. Derfor er du også meget velkommen hvis du blot ønsker et tilbud på det resort du allerede har fundet, hvis jeg kan tilbyde en god pris.
Finder du ikke den ønskede destination eller det rette resort, så kontakt mig endelig. Jeg kan tilbyde gode kvalitetshoteller og resorts i hele Thailand til rigtig stærke priser. Du er derfor altid meget velkommen til at sende en besked med dit ønskede resort, hvem I rejser og i hvornår – og så vender jeg retur med et tilbud hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til blot at ringe og vi kan tage en uformel samtale om det du søger og hvad resortet eller området skal kunne. Så hjælper og vejleder jeg med destinationer og resorts til en skøn rejse til en badeferie i Thailand.
Fandt du ikke det resort eller den destination du søgte?
Fandt du ikke det du søgte, er du meget velkommen til at ringe eller skrive. Bambus Rejser kan tilbyde mange flere gode og ansvarlige kvalitetsresorts til stærke priser. Det gælder uanset hvor du søger til en rolig badeferie i Thailand, Bambus Rejser kan hjælpe med alle destinationer.
Ring på 70 40 42 45
Email: post@bambusrejser.dk