Previous slide
Next slide

JW Marriott Phuket Resort - Eksklusivt strandresort

JW Marriott Phuket Resort & Spa er et luksuriøst 5-stjernet strandresort i en stor, grøn have. Resortet ligger direkte ud til den gyldne og afsides Mai Khao strand. Det er beliggende lige ved indkøbscentret Turtle Village og en kort køretur til golfbanerne ved Blue Canyon Country Club. Området er roligt, og der er en gratis shuttlebus, der kører i området.

JW Marriott Resort har 265 værelser og suiter med balkon eller terrasse. Deres gæsteværelser er store og flot indrettet i en klassisk thailandsk stil. For dem, som ønsker lidt ekstra, er der mulighed for pool access-værelser med direkte adgang til poolen, familieværelser med adgang til haven og store suiter med privat pool.

Resortet har tre gode poolområder, inklusive en infinity-pool ud til havet. Dertil har du en af Phukets roligste strande lige foran resortet, en af de få strande på Phuket, hvor havskildpadderne stadig lægger deres æg.

JW Marriott har et stort udvalg af spisesteder og barer, med hele seks restauranter, fem barer, tre poolbarer og en café. Du kan også bestille roomservice døgnet rundt til dit værelse. Du finder blandt andet den eksklusive M Beach Club, et gennemført loungeområde på stranden med forfriskninger, god mad og underholdning.

Resortet har også restauranter med menuer, der inkluderer thailandsk, italiensk, tapas, steakhouse, temabuffeter og flere muligheder. Der er tilmed Benihana, som serverer japansk mad tilberedt ved bordet med egne Teppanyaki-kokke.

JW Marriott Phuket Resort tilbyder også udflugter, madlavningsskole, forskellige vandsportsaktiviteter, dykning, tennis og cykeludlejning. Deres prisvindende Mandara Spa bruger Elemis-produkter og naturlige regionale ingredienser. Her har resortet flere behandlingsrum, hvor der tilbydes forskellige massager og terapier.

Priser

Bambus Rejser kan tilbyde nogle af markedets bedste priser og service. Blot skriv, hvis du er interesseret i et ophold på JW Marriott Phuket Resort i forbindelse med en badeferie, som del af et øhop eller en rundrejse.

Hvorfor ingen priser online?

Priser varierer betydeligt gennem året afhængigt af priser på flybilletter, sæsoner, kurser og tidsbegrænset tilbud. Ligesom sæsonoverlap, værelsestype, ekstra opredninger og meget andet har indflydelse på prisen. Send derfor en besked og få et uforpligtende tilbud.

Priser på tilbud er inklusive
  • Fly Danmark – Thailand (t/r)*
  • Privat transfer til JW Marriott Phuket Resort & Spa  (t/r)
  • Valgfrit antal nætter på JW Marriott i ønsket værelsestype
  • Morgenmad dagligt
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle skatter og afgifter
*Prisen på flybilletter gives særskilt, hvis du foretrækker at arrangere flyrejsen selv eller allerede har flybilletter.

JW Marriott Phuket Resort – Bæredygtige tiltag

JW Marriott Phuket Resort har en interessant tilgang til bæredygtig hoteldrift. Resortet er bygget ved Mai Khao Beach, hvor dele af området hører til Sirinat National Park. Området er beskyttet og er yngleplads for de truede læderskildpadder, de største af alle nulevende havskildpadder. Resortet arbejder for at bevare havskildpaddernes miljø og arrangerer regelmæssige strandoprydninger og planter ny mangroveskov, samt udsætter mange hundrede små skildpadder hvert år i april. De investerer i bæredygtige fisk og skaldyr ved at købe fra lokale fiskere, som benytter bæredygtige fisketeknikker.

Resortet har også et samarbejde med Yaowawit School, et par timer nord for Phuket. Et projekt, som hjælper underprivilegerede børn og unge med muligheden for en karriere inden for turisme. Resortet støtter finansielt, men besøger også skolen hver måned for at hjælpe med undervisningen. Flere af eleverne kommer senere i livet til resortet som praktikanter.

Resortet har også med fokus på madspild skåret deres spild med 29% siden 2018. Alle plastikflasker er nu fjernet fra resortet, og de genopfylder nu selv drikkevand på glasflasker. De samarbejder også med Mai Khao Handicraft Group om at lave små håndlavede velkomstarmbånd, som giver en indtægt til familierne.

Send besked
Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Du kan kontakte Bambus Rejser på:
Telefon 70 40 42 45
Email post@bambusrejser.dk

Skræddersyede rejser

Alle rejser er skræddersyede og alt kan ændres, rettes og tilpasses til dine behov og ønsker. Blot giv besked, og rejsen udarbejdes som du vil have den. Alle rejser er blot forslag og kan ændres.

Ansvarlige oplevelser

Har du ønsker til oplevelser og udflugter, hjælper Bambus Rejser. Alle aktiviteter bliver arrangeret med ansvarsbevidste udbydere, som tager ansvar for natur, miljø og samfundet de er del af.